19. nov. 2012

ANOTHER WEEK


Endnu en uge af november er gået, og december nærmer sig med hastige skridt - en smule skræmmende, at tiden går så uhyggelig hurtigt! 
Der er sket en hel del i den forløbne uge for mit vedkommende - først og fremmest er Mads blevet onkel til en lille pige, hvilket klart er ugens højdepunkt. Hun er bare såå sød og så lille bitte!
Jeg har også haft et par fridage, hvor den ene blev brugt i selskab med en meget kær veninde og den anden blev brugt med ren og skær afslapning (nogle gange er sådanne dage bare en nødvendighed) 
Ligeledes fandt jeg i en boghandel ovenstående to bøger til mine forældre, hvor man selv har muligheden for at bidrage til bogens indhold. Faktisk en rigtig fin bog, synes jeg, som heldigvis faldt i god jord. Jeg fik også endelig lavet mine 'metallic-nails', og resultatet var faktisk rigtig tilfredsstillende. 
Den nuttede lille fyr, som sidder og læser Boligmagasinet, er den ene af min mosters drenge, Magnus - en rigtig lille charmetrold. Billedet er egentlig gammelt, men fortjente at komme med, fordi den gør mig glad!
Slutteligt et billede af min noget nørdede kæreste, som er fanget i et typisk mobil øjeblik (sådan ser det ud hver dag, inden han kan ligge sig til at sove). Nu vil jeg runde af, og begynde at gøre mig klar til at møde på job. God mandag til jer derude.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar