29/09/2014

OPDATERING PÅ ALT DET DER FØLELSES-HALLØJ

Jeg lovede jer jo en opdatering i dag om, hvad der skulle ske med både mig og baby, og sagen er den, at jeg i dag er blevet indlagt.
Jeg var på sygehuset i torsdags, hvor jeg fik taget nogle forskellige prøver, og derefter aftalte vi, at jeg skulle komme igen i dag, hvor jeg igen skulle have taget blodprøver, have kørt en CTG-scanning af maven, have målt blodtryk og derudover skulle maven også scannes for at finde ud af, om hun vokser, som hun skal og at tingene derinde er okay. 
Efter scanningen og efter svar på blodprøverne valgte jordmoderen i samråd med en læge at indlægge mig til observation. Blodprøverne var forholdsvis uændrede, så der er heldigvis ikke sket en forværring i forhold til svangerskabsforgiftningen, dog var hun meget lille. Hun blev ud fra mål anslået til at veje 1880 g., og hvis man snakker gennemsnitsvægt i forhold til det antal uger, jeg er i nu, så skulle hun gerne ligge omkring 2600 g. Så hun er ret lille.
Derforuden er min kløe blevet værre, og min medicin til at forbedre det er derfor blevet fordoblet. Det er fuldstændig vanvittig irriterende at det skal klø sådan hele tiden, jeg er meget tæt på at blive idiot af det og så var jeg også lidt i chok, da jeg var på apoteket for at købe det medicin, som skulle hjælpe på kløen. Sådan en pakke piller koster 650,- (!!!) Så de har bare at virke, og det må gerne gå hurtigt. 
Hvad der skal ske fremadrettet er en lille smule uvist. Som jeg kan forstå på jordmorderen kommer det meget an på mine resultater. Jeg skal have taget blodprøver i morgen tidligt og igen på torsdag, så jeg tror lidt, vi kommer til at tage små skridt ad gangen. 
Selvom det er kedeligt at være indlagt - især når man har været her siden kl. 8 i morges og har været alene det meste af dagen, så slapper jeg mere af ved at være her, for så er der mennesker omkring mig hele tiden, hvis der skulle blive noget eller jeg får det dårligere, og det er virkelig rart. Så det er status indtil videre - ikke at den var ret informativ, men jeg lovede jer det jo :-)

26/09/2014

TIPI-LOVE


FØRST OG FREMMEST.. Tusind tak for jeres søde kommentarer til mit forrige indlæg, både herinde og på Instagram - hold da op, hvor varmer det, at så mange gider at bruge tid på at sende en tanke. Det gør mig mere glad end i kan forestille jer og hjælper mig helt utrolig meget i den her lidt svære tid. Derfor synes jeg også, jeg skylder jer at holde jer lidt opdaterede mht. min situation, da jeg kan se på mine læsertal, at i er rigtig mange der virker interesserede, så selvom jeg normalvis er meget privat omkring sådanne ting, så vil jeg forsøge at åbne lidt op, selvom det kan være svært. Jeg var en tur på sygehuset ret akut igår, og skal derop igen på mandag, så når jeg har været der igen på mandag, skal jeg nok give jer en opdatering på hele situationen. 

DERNÆST.. 
Endelig (!!!!) befinder denne yndige tipi sig i min varetægt. Den har været hele 9 uger undervejs, så lykken var stor, da den landede hos mig igår. Den er på ingen måde aktuel for babygirl endnu, men jeg kunne simpelthen ikke stå for den, da jeg så den for nogle måneder siden. Den kommer til at pynte så fint på hendes kommende værelse. Jeg husker selv, hvor meget jeg elskede at bygge huler og gemme mig som lille - godtnok var min "hule" en kæmpestor papkasse fra et TV, men eftersom fjernsyn i dag bliver leveret i store smalle kasser, har børn bare ikke den glæde længere, som vi havde, da vi var små, og derfor skulle hun da have denne tipi, når hun nu ikke kan få en kæmpe TV-kasse - eller også er det ligeså meget for min skyld, for barnet havde sikkert synes en kæmpe papkasse var ligeså sjov :-) 

24/09/2014

FØLELSESMÆSSIG RUTSJEBANE

Dette indlæg bliver et uden billede, da jeg ikke synes, jeg har et passende til selve teksten og situationen. Jeg håber i vil læse med alligevel, selvom det ikke virker nær så spændende.

På en blog som min, hvor der deles lidt af hvert, og som på mange måder fungerer som en slags dagbog, føler jeg godt, at jeg kan tillade mig at dele både opture og nedture fra hverdagen.

Den sidste uges tid har været lidt af en rutsjebanetur rent følelsesmæssigt for mig. For en uge siden var jeg nemlig til mit sidste lægebesøg i forbindelse med graviditeten. Først og fremmest var urinprøven ikke helt som den skulle være, og da hun spurgte mig, hvordan det gik, nævnte jeg, at jeg var ved at blive idiot af at min hud klør.
For det gør den – den klør konstant og over det hele. Det føles lidt som hvis man havde lagt sig nøgen i en vejkant fuld af brændenælder. Det er voldsomt ubehageligt.
Derfor fik jeg taget blodprøver, da graviditetskløe kan være tegn på for høje levertal, hvilket man skal være opmærksom på.
Lægen ringede nogle dage senere med svar på blodprøven, og ganske som jeg havde frygtet, så var mine levertal for høje. Derfor skulle jeg samme dag videre til sygehuset for at have foretaget yderligere blodprøver og for at have taget babys puls og se, om hun havde det fint nok inde i maven. Hun havde det heldigvis fint og var godt aktiv. Dog kunne jeg ikke få taget blodprøver, da jeg skulle have været fastende 8 timer inden blodprøven, hvilket min læge ikke havde vidst. Derfor måtte jeg møde op på sygehuset dagen efter meget tidlig om morgenen for at få taget blodprøver, hvilket jeg gjorde.
De blodprøver fik jeg så svar på i går, hvor hun siger, at de kan se, at mine levertal er stigende, og at jeg derfor skal komme igen om en uge og have taget blodprøver igen. Herefter spørger hun så ind til baby, hvor jeg fortæller hende, at jeg ikke har mærket liv på samme måde, som jeg plejer, og hun beder mig derfor om at komme senere samme dag, så jeg kan blive tjekket.
Her får jeg igen taget blodprøver, hvilke jeg venter svar på. Derforuden bliver babys puls igen målt, men denne gang er hun bare ikke aktiv, og jeg ligger med ultralyd på maven i over en time, hvor jeg skal trykke på en knap, hver gang jeg mærker liv, og desværre er det ikke ret meget, hvilket bekymrer jordmoderen. Hun tilkalder herefter en læge, som scanner maven, hvor man kan se, at babys hjerte slår, og han fortæller så, at han ikke er bekymret for baby.
Derforuden skal jeg aflevere en urinprøve også, så de kan tjekke om alt er, som det skal være. Urinprøven viser tegn på protein, og jeg får derfor også taget mit blodtryk, som ligger en smule højt, derforuden har jeg vand i kroppen – tre ting, som kan være tegn på svangerskabsforgiftning, hvilket hun også fortæller mig og siger, at der skal holdes øje med.
Jordmoderen bestemmer sig derfor til, at hun synes, jeg skal komme igen om en uge, hvor jeg alligevel skal have taget blodprøver, så jeg kan blive tjekket igen.

Nu sidder i sikkert og tænker, jamen det lyder da ikke så slemt, og det er ganske nemt for udefrakommende at sige, men når man har en lille baby i maven, så betyder det her barn allerede så meget, at man slet ikke kan se sig ud af det, hvis der skulle være noget galt. Så den sidste uge har jeg tudet en hel del, været fortvivlet og været bekymret, og jeg er egentlig ved at være ret udmattet følelsesmæssigt, for jeg ved ikke, hvor jeg står. Selvfølgelig er det da betryggende, når lægen siger, at han ikke er bekymret for baby, men jeg har stadig mine tvivl. Jeg kan ikke gøre for det – bekymringen vil bare ikke forsvinde, og jeg synes virkelig, der er længe til uge 40 lige nu! Den sidste ventetid føles som en evighed, selvom det kun drejer sig om seks uger endnu. Dog finder jeg en lille smule trøst i, at jeg bliver tjekket på sygehuset, og at de er opmærksomme på mig, men jeg er stadig så fandens bekymret for det hele.
Jeg er også der, hvor jeg har forberedt alt, hvad jeg kan forberede, hvis nu fødslen pludselig skulle gå i gang eller hvis der skulle ske noget. Jeg har vasket alt hendes tøj, dyner, sengetøj mm., jeg er begyndt at pakke tasken til sygehuset, de vigtige papirer og telefonnumre ligger klar osv. Det er i god tid, det er jeg godt klar over, men det stressede mig, at jeg ikke havde styr på alle de vigtige ting, og det har derfor givet mig mere ro, at jeg er klar, hvis det lige pludselig skulle ske.
Ventetid har aldrig været min stærke side, og med den her situation, så føles det som om tiden står stille.

Jeg har gennem min graviditet ikke været synderlig heldig med kroppens måde at reagerer på, og jeg trænger efterhånden til at føle mig som et menneske igen i stedet for en hypokonder. Jeg er træt af, at være så besværet af maven og kroppens kunnen, og så er jeg træt af, at den konstante bekymring. Normalvis er jeg aldrig bekymret, og har den indstilling til verden, at tingene nok skal gå, men når det drejer sig om ens eget barn, så er sagen pludselig en anden, og så er det bare svært at være 100 procent positiv, især når en som jeg – som aldrig fejler det mindste, pludselig har samtlige graviditetsskavanker og får taget den ene prøve efter den anden. Det er meget skræmmende og en situation, jeg ikke ved, hvordan jeg skal forholde mig til eller finde en passende reaktion på.  

23/09/2014

STATUS PÅ HUSET


Som lovet kommer her en lille status på projekt smadder huset mest muligt. Som nævnt tidligere havde vi venner og familie til at gå i huset hele lørdag fra tidlig morgen til sen aften, og der blev virkelig taget fat og væltet ned. 
Vejret var kanon og drengene hyggede sig faktisk overraskende meget med at få lov til at smadre igennem. Vi tøser, læs: en veninde, min lillebrors kæreste og jeg, kom hurtigt til at føle, at vi bare gik i vejen, så vi hoppede i Brugsen og købte ind til at lave sandwich til de hårdtarbejdende mænd, som vi spiste ude i det gode vejr.
Der er virkelig sket meget på den ene dag, og Mads har aftalt med et par kammerater, at de tager nogle aftener i denne uge, hvor de får hevet det sidste ned, så det går stærkt lige nu.

22/09/2014

HJEMMESTRIK


Min mutti er squ en hardcore kvinde til det der med at strikke, for se lige hvad hun har kreeret til trunten - søde små futter og et fint tæppe. Jeg ved også, at hun har strikket noget tøj til hende, men det må jeg ikke se endnu, øv øv. 
Det er så fedt at få hjemmelavede gaver, fordi man ved, at der er lagt både tid og tanker bag, og så er det også oftest de mest personlige gaver. Nu glæder jeg mig bare endnu mere til hun kommer, så vi kan pakke hende ind i det fine tæppe og give hende de søde små sko på. Hun bliver da så fin.

21/09/2014

ØNSKER TIL HUSET

ØNSKER TIL HUSET

KLIK PÅ BILLEDET FOR PRISER SAMT FORHANDLERLISTE

Når man nu går og roder med hus, så gør man sig sindssyg mange overvejelser og tanker om, hvordan det skal indrettes, når det engang står færdigt, og hvilken stil der skal være i huset.
Jeg elsker jo det lidt utraditionelle, og jeg er især vild med hvid og sort, når det kommer til farvevalg. Dertil kommer at jeg synes, det industrielle og grove look er super fedt og meget tidsløst. Desværre er der altså bare lige en Mads, som også gerne vil kloge i det, selvom jeg gerne selv ville styre det hele. Men jeg kan nok ikke komme udenom, at eftersom vi begge har smidt lige mange knapper i projektet, har han ligeså meget ret til at blive hørt, og sådan skal det selvfølgelig også være. Når det så er sagt, er der nogle ting, vi er enige om, vi skal have købt til huset på sigt, når det står færdigt, og det er bla. ovenstående. 
Når vi engang kan flytte ind, er det mest nødvendige, at få købt gardiner til huset (som godt kan blive en ret dyr post), derudover har vi ikke nogle ting, vi som sådan SKAL have, og det giver jo selvfølgelig muligheden for at kunne finde nogle lidt mere unikke ting til hjemmet, og hold nu kæft, jeg glæder mig til at støvsuge diverse genbrugsbutikker, loppemarkeder osv. for sjove fund, som kan pynte i vores kommende hus. 

19/09/2014

SIKKE ET SLOT


Jaaa, nu sidder i nok og bliver grønne af misundelse over dette lækre hus, vi har købt, og det kan man jo sådan set godt forstå. Jeg har tilmed valgt at lade billederne være uredigerede, så farverne og den dunkle stemning rigtig kommer til sin ret. Det er jo uden tvivl en rigtig pragt-villa! 
Eller også er det ikke.... 
Det er et kæmpe projekt, vi har kastet os ud i med det her hus, især med kun 45 dage til termin - ikke at vi på nogen måde skal være færdige der, men når der kommer en lille baby, kommer meget af tiden jo til at gå med hende også! 
Da vi så huset, så vi (eller nok rettere jeg) nogle ret gode muligheder i huset, og på den baggrund og selvfølgelig også den faktor, at huset var utrolig billig, besluttede vi os for at købe det. 
Vi har haft en arkitekt på, som er kommet med forslag på baggrund af vores ønsker, og der skulle heldigvis ikke mange skitser til, før vi kom frem til noget brugbart, som vi efterfølgende satte i værk. De nye tegninger over huset indeholder to tilbygninger, hvori der skal være soveværelse og toilet i den ene og stue i den anden, stort køkken-alrum, stort badeværelse og to store børneværelser. 
Siden ovenstående billeder er blevet taget er der allerede sket en hel del i huset, da jeg har været igang med at fjerne tapet i alle rum og Mads og en kammerat har været igang med at rive diverse ting ned, så det går fremad. 
I morgen skal huset så have den helt store tur - der kommer nemlig venner og familie, som hjælper med at rive udestue samt vægge og lofter ned, så derefter skal i nok få en opdatering igen. 

17/09/2014

PROJEKT OVERBLIK


Endelig med computer igen - søndag eftermiddag stod nettet af på computeren, om det var fordi, den ikke var så vild med at vise Pretty Woman på Netflix eller hvad det var, det ved jeg ikke. Ihvertfald har jeg været helt handicappet mht. arbejde her på bloggen, men egentlig har jeg heller ikke haft det vilde at blogge om, da det er begrænset, hvad man foretager sig af spændende ting og sager, når man bare går herhjemme og venter på, at kalenderen siger den 3. november!

Jeg er gået igang med at vaske alt tøsens tøj. Jeg tænkte, at jeg ligeså godt kunne komme igang, så er der da den ting mindre at bekymre sig om. Derforuden lagde jeg det også lige frem, for at danne mig et overblik over, hvad jeg har i de forskellige størrelser, og faktisk har jeg slet ikke så meget i de små størrelser, som det nok måske ser ud til, men jeg gider simpelthen ikke forkøbe mig og så brænde inde med noget, som jeg ikke får brugt. De små nus vokser jo, som om de har ild i røven, så jeg tager chancen, og satser på, jeg har nok ellers er der heldigvis rig mulighed for lynhurtig levering fra diverse webshops, så jeg er nu ikke så bekymret.

Faktisk har jeg været ude at svømme i dag, både læge og jordmoder har sagt flere gange, at det burde jeg altså tage og gøre, og eftersom jeg ikke orkede at skulle forklare, hvorfor jeg ikke havde taget mig sammen til at komme afsted, når jeg skal til læge i morgen, så var jeg altså afsted i dag. Det var da også vældig rart - især følelen af at være vægtløs, men jeg har det altså lidt ambivalent med omklædningsrum i svømmeren - der er simpelthen for meget nøgen hud, til at jeg synes, det er behageligt. Og let's face it - en gravid mave tiltrækker bare opmærksomhed, om man vil det eller ej, hvilket betyder at ens nøgne krop bliver studeret og ældre damer er bare ikke særlig diskrete, kan jeg hilse og sige. Men det var nu stadig dejligt med en svømmetur, så selvom jeg ikke er til begrebet omklædningsrum, så tror jeg nu, jeg vil afsted igen. 

14/09/2014

BARSELSØNSKER TIL BABY


1. LEGGINS, MARMAR | 2. LEGGINS, SOFT GALLERY | 3. MIN FØRSTE BOG, HER | 4. BAMSE, JELLYCAT | 5. SPEJL, HER | 6. BIDEDYR, HER |  7. SPILLEDÅSE, ANNE-CLAIRE PETITE | 8. AKTIVITETSSTATIV, MOULIN ROTY | 9. URO, HER | 10. GLIMMERKUGLE, HER 

Vi er så småt begyndt at lave en ønskeseddel over, hvad vi ønsker os i barselsgave til trunten. Det er i god tid, det ved jeg godt, men når man allerede nu har familiemedlemmer, som spørger på en ønskeseddel, så er det rart at have noget, man kan sende til dem. Vi har faktisk allerede mange ønsker til hende, og ovenstående er derfor blot et udpluk. Jeg får hele tiden at vide, lad nu hver med at købe for meget tøj, lad hver med at købe dit og lad hver med at købe dat, for du får så meget til hende, osv. osv. Så det har jeg taget til mig, og jeg har faktisk ikke købt noget til hende længe. udover ting vi virkelig skal bruge fra day one. Når det fx. kommer til legetøj, har vi intet til hende overhovedet udover to bamser. Så der er plastik-rædsler og farvebomber på ønskesedlen også. Jeg kan vidst ligeså godt vænne mig til, at sådan er det bare at have børn.