5. jan. 2015

ØV MED ØV PÅ


Jeg fik et rigtig kedeligt telefonopkald igår, om at der havde været indbrud, hvor vi har vores ting opmagasineret. Først tænkte jeg, at det var da virkelig øv, men efter at have været deroppe igår aftes og set, hvordan ALLE vores ting var total gennemrodet og flere ting var taget, fik jeg det virkelig skidt. 
Det var voldsom ubehageligt at nogle mennesker har været ens personlige ejendele igennem. Flere ting var smadrede - ting som ikke kan erstattes. Det gjorde mig så ked af det, og her efterfølgende har jeg virkelig svært ved at rumme hele situationen. Hvis man skal se positivt på det, så har vi heldigvis de fleste af vores vigtigste ting herhjemme.
Jeg var allermest bekymret for, om de havde taget mit Royal Copenhagen - kassen hvor det var i var vendt på hovedet og det hele lå ud over det hele - jeg er SÅ glad for, at jeg pakkede det ind i bobleplast i sin tid, for ellers havde det hele været ødelagt. De har taget nogle enkle ting fra RC, men heldigvis ikke ret meget.  
Natten i nat har ikke været sjovt, Sigga har været meget ulykkelig, fordi hun havde ondt i maven, og jeg har haft virkelig svært ved at sove, fordi jeg bare har lagt og spekuleret på indbruddet. Jeg er af en eller anden grund meget bange, mest fordi jeg er så skide nervøs for, om de har fået noget med min adresse på og så kommer herhjem. Det sidder virkelig i mig! Jeg er glad for, at det ikke var herhjemme, der havde været indbrud, for så turde jeg ikke være her alene. 

2 kommentarer: