PUTTERITUAL PART TO

Kan i huske, at jeg for nogen tid siden skrev om, at vi havde indført putteritual herhjemme? Det h a v d e vi - altså er det ikke længere aktuelt. 

Sigga nægter at blive puttet på et bestemt tidspunkt om aftenen. Hun ville ganske enkelt ikke overgive sig, og egentlig kan man jo ikke rigtig bebrejde hende. Jeg gider squ da heller ikke sove, hvis jeg enten ikke er træt eller generelt bare ikke har lyst til at komme i seng, og jeg kan da slet ikke sove, hvis jeg har ondt i maven. Sigga døjer stadig med maven om aftenen, hvilket resulterer i, at hun er meget urolig og bliver ked af det (dog skriger hun ikke mere, hvilket gør alting mere overskueligt). Det er også det der gør, at vi ikke bare kan putte hende. Hun ligger og vrider sig, taber sutten og vågner så. 

Derfor har vi skiftet retning, og lader nu selv frøkenen bestemme, hvornår hun mener, hun skal sove, så må kærestetid vente til Sigga er klar til faste putteritualer. Og det har faktisk vist sig at være den helt rigtige løsning. 

Sigga har meget behov for tryghed om aftenen og søger os generelt noget mere end hun gør om dagen. Hun er især blevet bevidst om, hvem der er hendes mor, og selvom det godt kan være lidt træls, at det kun er mig der duer, så varmer det nu alligevel mit moderlige hjerte og gør mig lidt stolt. Nå, men altså i stedet for at putte hende på et bestemt tidspunkt, mærker jeg i stedet efter, hvornår hun begynder at blive pylret. Når hun bliver pylret, får hun en sut stukket i munden, og så sidder jeg med hende i stuen indtil hun sover. Det skal lige siges, at der både er lys tændt, et tv der kører, og Mads og jeg, der snakker sammen - alt dette sover hun fra, så længe hun bare får lov at være hos enten Mads eller jeg. Når hun så sover, putter jeg hende i hendes seng. Det er meget forskelligt, hvor længe der går, før hun falder til ro, og også om hun vågner, når hun bliver puttet i hendes seng. Hvis hun vågner, når hun kommer i hendes egen seng, kommer hun op til mig, og så sover hun med det samme, og så plejer jeg at putte hende i hendes egen seng igen, når hun har spist sit første måltid om natten. 

Dette har vist sig at være den rigtige løsning lige nu - måske ændrer det sig om 14 dage, men i øjeblikket er alle glade og Mads og jeg kan sidde sammen om aftenen og se tv - det er første gang i 3 måneders det kan lade sig gøre.