Jeg gætter på, at i er en anelse nysgerrige efter at se, hvad vi har brugt tiden på i København. Derfor har jeg tilladt mig at lave et indlæg med en masse stemningsbilleder, så i kan få et indblik i, hvad vi har foretaget os.
Om onsdagen var vi på shopping, ikke en stor høst for mit vedkommende - fik få, men gode ting, og det tæller jo også ;) Om aftenen var vi i Tivoli, hvor vi var inde og spise på Promenaden. Det er flere år siden, jeg har været i Tivoli, og jeg var virkelig overvældet af, hvor smukt det er derinde. Det er utrolig gennemført, og for en jydepige som mig, var det en oplevelse.
Torsdag var sightseeing-dag, hvor det kulturelle gen blev fodret en smule. Vi var en tur på Amalienborg, og så var vi inde og se Rosenborg slot, hvilket var ret spændende. Mange af tingene fra dengang var velbevarede og stadig indrettet med møbler, pynteting osv. - ret sjovt at se, synes jeg. Efter vores tur rundt i København som turister, sluttede vi af med frokost på Nyhavn, som uden tvivl er et virkelig stemningsladet og smukt sted at befinde sig. Alt i alt har det været en super dejlig tur til København, men det er nu også rart at komme hjem igen. Ude godt, hjemme bedst!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar