Vi var igår ude ved et hold venner for at spise aftensmad, hvor vi skulle medbringe dessert. Det tog ikke lang tid at finde ud af, hvad vi skulle have med, da Mads for nyligt forsøgte sig med en ny opskrift, han havde fundet på proteinopskrifter.dk. Det er en super lækker dessert med vaniljecreme og bær, og så er den SUND - et begreb, jeg er ret stor fan af. Vi er fan, og det var vores venner heldigvis også. Hvis i er interesserede, kan opskriften findes nedenfor denne tekst.
BUND:
30 g affedtet kokosmel
30 g affedtet mandelmel
30 g blendede havregryn
40 g proteinpulver m. vaniljesmag
25 g kokosmælk
15 g sukrin
1 æg
1 æggehvide
1 g vaniljepulver
CREME:
100 g drænet fuldfed kokosmælk
10 g sukrin
1 g vaniljepulver
TOPPING:
100 g hindbær
100 g blåbær
150 g jordbær
Fremgangsmåde på bunden:
1. De tørre ingredienser blandes sammen. Derefter tilsættes kokosmælk, æg og æggehvide, hvilket røres godt sammen, til du har en lind dej.
2. Delen formes på en bageplade ligesom en pizza og bages i en forvarmet ovn på 100 grader i 10-12 min. Husk at holde øje med bunden, da den skal være helt bagt og fast.
3. Når bunden er færdig, skal den køle af (evt. i køleskabet)
Fremgangsmåde på cremen:
1. Kokosmælken skal være kold (du kan evt. sætte den i køleskabet inden brug). Dræn al væsken fra dåsen - det skal kun være det faste kokosmælkmasse, som bruges. Kom massen i en skål og pisk det med en elpisker, indtil den bliver lidt fluffy. Derefter kommes sukrin og vaniljepulver i og piskes efterfølgende lidt mere.
2. Vaniljecremen fordeles herefter på den afkølede bund og toppes herefter med de friske bær.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar