1. sep. 2013

SØNDAGS-HYGGE

Jeg elsker en søndag uden planer! Og når efteråret så rigtig melder sin ankomst med kedeligt gråt vejr og regn, er det ideelt med levende lys og hygge fra morgenstunden. Jeg er ikke ret god til at sove længe, så da jeg stod op fra morgenen af og så, hvor kedeligt vejret udenfor var, synes jeg, at det ville være hyggeligt at gøre lidt ekstra ud af morgenmaden. Vi lavede (eller rettere Mads lavede og jeg gjorde det hyggeligt) morgenmaden ud fra LCHF, som er en måde at leve efter. LCHF oversat betyder ingen kulhydrater og mere fedt. Det skulle efter sigende være en ret attraktiv måde at leve på, og vi er også ret begejstrede for maden og hele konceptet. Dog lever vi ikke 100% efter det, men nærmere 80-20, da der er nogle ting, jeg ikke kan undvære i min daglige kost. Hvis du kunne tænke dig at vide mere om dette koncept, så kig forbi www.madbanditten.dk - det er bloggeren bag den bog, der hedder "Spis dig mæt og glad" som omhandler LCHF. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar