HUDLØS ÆRLIG

Jeg er både for og imod indlæg som disse, da jeg synes, det er vigtigt at privatliv og offentlighed ikke bliver venner. Men lige i dette tilfælde, har jeg ikke noget imod at disse to ting følges ad. Desuden er vi efterhånden ikke så private længere, da de sociale medier fylder rigtig meget i den daglige gang. Så egentlig skiller jeg mig ikke så meget ud fra mængden, som jeg nok egentlig føler, jeg gør gennem dette indlæg. Dette indlæg skal nemlig omhandle min familie. 

Jeg har valgt, at kalde indlægget hudløs ærlig, da jeg på mange måder føler, at jeg blotter en meget privat del af mig selv ved at udgive et indlæg som dette. Ikke desto mindre har jeg valgt at gøre det alligevel. Dels fordi jeg er skide ligeglad med janteloven, og at jeg er stolt af, at jeg har den familie jeg har, og dels fordi min familie har en rigtig stor indflydelse i min hverdag og på den person, jeg er i dag. 

Jeg er den ældste på begge sider af min familie - jeg er altså den første fødte. Jeg var to år gammel, da mine brødre kom til verden, og jeg var så stolt, så stolt. Mine brødre og jeg har aldrig rigtig været uvenner eller tumlet som mange andre søskende nu gør. Og den dag i dag har vi stadig meget glæde af hinanden. Jeg har altid holdt utrolig meget af mine brødre, og det gør jeg selvfølgelig stadig. 

Jeg har fuld respekt for mine forældre, de har fandme gjort det godt. Der findes jo ingen retningslinjer eller facitbog, når det kommer til det der med børn, og man bliver som forælder nødt til at prøve sig frem, og se hvad der fungerer, og hvad der ikke gør. Man er sin egen læremester. Og det mine forældre har givet mig med af redskaber, er noget jeg kan viderebringe, når jeg selv engang skal være forældre, og det er nogle redskaber, jeg kan være stolt af, synes jeg selv. Mine forældre har altid været meget støttende og forstående, og selvom jeg har haft mange ideer, som ikke alle var lige gode eller gennemtænkte, så har de bakket mig op. Min mor og jeg har altid talt meget sammen, og jeg har aldrig været flov over at snakke med hende om noget. Vi snakker sammen, som jeg ville snakke med mine veninder, og det tror jeg er sundt, at man har muligheden for. For ofte er det mor siger altså bare det rigtige, hæhæ. 

Jeg har altid fået at vide, at jeg ligner min mor af udseende, og det kan jeg nok ikke lyve mig fra, for det må jeg erkende, at det gør jeg. Derimod ligner jeg min far af sind og gennem de seneste år, er det begyndt at træde mere i kraft. Jeg har siden, jeg var helt lille altid set meget op til min far, og det gør jeg stadig den dag i dag. Jeg ser også meget op til min mor også, men det er to forskellige måder, jeg ser op til mine forældre på, da de har forskellige egenskaber og kvaliteter. På det plan supplerer de hinanden rigtig godt. 

Jeg er og bliver familiemenneske med stort F. Jeg elsker at tilbringe tid med min familie, hvad end det er på min mors eller fars side. Og både mine brødre og jeg tager stadig den dag i dag samme sted hen som mine forældre på ferie, bare fordi det er hyggeligt, og fordi vi har nogle fantastiske minder fra vores ferier sammen. Vi er nok lidt 'miljøskadede' på det område. Men omvendt tror jeg det skyldes, at vores forældre har været rigtig gode til at skabe nogle trygge og solide rammer for vores opvækst, som gør at vi helt automatisk selv søger tilbage hertil, uanset om det er ferier eller det er traditioner i forbindelse med julen eller nytårsaften. 

Jeg har verdens bedste forældre, verdens bedste brødre og den dejligste familie, hvilket de fortjener at vide. Jeg har igennem dette indlæg ytret mig en del, men det føles godt, og selvom det hele måske er meget kliché, så er det sandheden, og den vil jeg ikke pakke ind.