Jeg bliver ofte spurgt, hvordan det er at arbejde i en herrebranche, hvor antallet af kvindelige medarbejdere er minimalt og drengehørm er en del af hverdagen.
Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg super glad for mit erhverv (dog kan butiks tiderne ind i mellem være nedtur, men det må man tage med) og jeg har heller intet problem med at være ene høne i flokken. For der er ingen pigefnidder, og der bliver talt lige ud af posen - en spade er en spade om man vil. Det er de kriterier, jeg arbejder bedst under.
Samtaleemnerne kan ind i mellem godt blive en smule for meget, og så må jeg altså bare lukke ørene eller gå min vej, for let's face it, som ene pige har jeg vidst ikke så meget at skulle have sagt, hæhæ.
Hvis man er i en branche, hvor der er mange hankøns væsener, så skal man ikke være sart af sind, og man skal kunne tåle at blive snakket direkte til. Kan man ikke det, så tror jeg godt, at man som kvinde kan blive en smule fornærmet eller tage tingene personligt. Jeg er ikke sart og jeg har også 'ben i næsen', så der skal meget til, før noget når mine grænser, hvilket jeg tror, jeg har en stor fordel i.
Jeg må dog indrømme, at jeg ind i mellem godt kan savne en kvindelig kollega, som jeg kan tale lidt mere dybt med. For det gør man altså bare ikke rigtigt med mandlige kollegaer - jeg gør ihvertfald ikke. Så når trangen til at snakke med tøser trænger sig på, så må jeg ind i mellem lige spise en frokost med en af tøserne fra butikken overfor os (det er fordelen ved at arbejde i et center - man lærer nye mennesker at kende).
I det store hele synes jeg egentlig, at drengene er rigtig gode til at tage hensyn til mig, og jeg er nok efterhånden bare blevet 'en af drengene', så derfor må jeg også bide det i mig, når der kommer drengehørm på bordet. Kan man ikke lide lugten i bageriet, så må man bare skride - sådan er dét bare! :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar