30. jan. 2014

FORÅRETS TENDENSER


1. Striktrøjer fra Day Birger et Mikkelsen og Stine Goya / 2. Solbriller fra Acne / 3. Blondetoppe fra Day Birger et Mikkelsen, Valentino og By Malene Birger / 4. Cropped tops fra The Row og Alexander Wang / 5. Backpack fra Stella McCartney / 6. Herresko fra Repetto / 7. Slip on sneakers fra Bronx 

Det er første gang i meget lang tid, at jeg har lavet en collage til jer, som indeholder så mange farver på en og samme tid. Ikko desto mindre er det en nødvendighed for at danne et overblik over forårets tendenser. 
Lige nu raser modeugen, som har fokus på efterårets trends, så jeg tænkte, at det ville ligge til højrebenet at vise jer, hvad der bliver svært at komme udenom til foråret, som ikke ligger mere end en måned ude i fremtiden. 
Jeg har taget udgangspunkt i de tendenser, som jeg tror kommer til at have størst indflydelse på min egen stil, og selvom jeg ikke er til farver, så synes jeg de sarte pasteller, som så småt begynder at kigge frem rundt om i butikkerne er yderst elegante. 

1. Striktrøjer i sarte farver kommer til at præge foråret en hel del. De fleste modehuse laver dem, og en let striktrøje er et must, når man bor i Skandinavien, hvor sommeren ofte lader vente på sig.
2. Solbriller er en selvfølgelighed for enhver garderobe - store som små. Og ideen med at de er hvide i stellet, synes jeg faktisk bare er super cool, da de dermed ikke giver en så hård kontrast til alle de lyse farver. 
3. Underkjoler i transparente materialer og blonder er noget af det mest feminine en kvinde kan bære efter min mening, da det falder utrolig fint på kroppen. Personligt ville jeg style en blondetop med en striktrøje over, så blondekanten falder under trøjen, for at give looket lidt kant. 
4. Vi så det sidste sommer, og nu kommer de igen - cropped tops. Der skal ganske enkelt bare være kig til maveskindet. Jeg kan rigtig godt lide trenden, da lidt bar hud aldrig har skadet nogen, så længe der ikke bliver vist for meget, da dette godt kan synes vulgært. En kort top under en enkel blazerjakke er altså bare flot, synes jeg!
5. Mange mener nok at en rygsæk kun er forbeholdt studerende, men faktisk er det ikke sådan længere. En rygsæk er praktisk, da den kan indeholde mange ting. Ligesom den kan være mere komfortabel at bære end en skuldertaske, da den giver en bedre støtte. 
6. Enten er man til det med herresko eller også er man ikke. Jeg synes, det er pisse fedt, når en kvinde bærer det helt klassiske herrelook i pressede bukser, blazerjakke og herresko. Faktisk kan herreskoen også være super fin til en nederdel, for at give et ellers meget piget look lidt mere kant. 
7. Flere bloggere ejer allerede sådan et par, og de har været ret hypede her i blogland over den senere tid, og eftersom det sporty look er kommet for at blive, så synes jeg næsten at et par slip ons er et must her til foråret. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar