24. jan. 2014

OBEY CAP

Man kan vel godt sige, at det ikke var så skidt, at det ikke var godt for noget, da Mads glemte vores månedsdag den anden dag, for det resulterede i denne cap til mig, hæhæ.
Egentlig går jeg ikke op i det med månedsdage, det er årsdage, der betyder noget for mig. Men når vi runder den 18. i måneden, så plejer jeg nu lige at sende en sms med et tillykke i til Mads - kald mig bare åndssvag, men det er jo ofte de små ting, der tæller. Og sådan en lille ting er jo ingen undtagelse. Men Mads havde som sædvanligt glemt hvilken dag, det var, så jeg drillede ham lidt med situationen, og prikkede lidt til ham ved at sige, at han nu skyldte mig blomster. Blomster blev det ikke til - det blev i stedet til denne fine cap fra Obey. Så tak til Mads for at glemme vores månedsdag ;-)
Aftenen har stået på at se håndbold, og hold nu kæft en gyser! Jeg sad ihvertfald helt ude på sofakanten af bare spænding. Det er utroligt, hvordan man kan leve sig så meget ind i en kamp, man ikke selv er deltagende i rent fysisk. Nu vil jeg hoppe under dynen, for der venter en ny arbejdsdag i morgen. Sweet dreams! Xoxo

Ingen kommentarer:

Send en kommentar