Til trods for at samtlige butikker og webshops afvikler udsalg, er det begrænset, hvor meget jeg har benyttet mig af tilbuddene. Jeg mangler ikke noget i øjeblikket, og har derfor tænkt en ekstra gang over mine køb, før jeg købte det, og i de fleste tilfælde har jeg undladt at købe. Dels fordi jeg ved, at forårskollektion så småt er begyndt at komme frem, men også fordi der har været mange nyanskaffelser som eksempelvis rullegardiner til den nye lejlighed - det er ikke ligefrem billigt at flytte.
Dog kunne jeg ikke modstå fristelsen, da jeg fandt ovenstående top fra Pierre Balmain, som jeg har set på over længere tid, sat ned med 70%. Så slog jeg altså til! Det er en oversize top, som kan bruges til både jeans og strømpebukser, da den er så lang, at den dækker numsen. Optursagtigt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar