Da Mads og jeg havde månedsdag i tirsdags, mente han tilsyneladende, at jeg havde fortjent en virkelig smuk buket med hvide roser (min yndlingsblomst). Normalvis går vi ikke op i skæve månedsdage, men bestræber os på at gøre lidt ekstra ud af vores årsdag - dog var det anderledes denne gang. Normalvis plejer jeg lige at skrive tillykke til ham den 18. i hver måned, da jeg synes, det er vigtigt, at man stadig holder fast i sådanne ting, også selvom man bliver ældre og forholdet ikke er nyt længere. Mads plejer dog at glemme det. Men denne gang huskede han det, hvilket jeg ikke havde regnet med, og jeg blev derfor ret overrasket, da jeg kom hjem til denne buket. Heldigvis går vi begge op i, at det er de små ting, der gør forskellen, og som er medvirkende til at bevare gnisten. Det er en lille ting at sende en sød lille hilsen på månedsdage, og det gør en i så meget bedre humør, når man læser en sød besked.
Min filosofi er, at hvis man glemmer de små glæder i hverdagen, så dør kærligheden ligeså langsomt ud. Måske ikke lige nu, men på sigt!
Min filosofi er, at hvis man glemmer de små glæder i hverdagen, så dør kærligheden ligeså langsomt ud. Måske ikke lige nu, men på sigt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar