Som jeg skrev i indlægget den anden dag, så fik jeg lige lidt mere i Århus, end jeg har vist jer indtil videre. Jeg havde egentlig kigget på marmor fadet fra Hay, men eftersom jeg ikke havde undersøgt prisen, inden jeg tog hjemmefra, måtte jeg ombestemme mig, da jeg så prisen. Jeg vil ganske enkelt ikke give så mange penge for noget, som er en trend lige nu (læs: 1000,-). Derfor blev jeg glad, da jeg fandt det sekskantede fad fra Bloomingville nedsat med 30%. Den er mindst ligeså fin, og så er den en smule større end den fra Hay.
Yderligere faldt jeg også over et rigtig fint smykkeskrin fra House Doctor. Mine smykker ligger altid hulter til bulter og over alt, så det var passende at få samling på dem, før der er noget, som bliver væk. Og da jeg absolut ikke er til akryl-trenden, så synes jeg, at denne var super fin, og ret praktisk med inddelte rum.
Slutteligt manglede jeg nogle rammer til mine billeder fra Vee Speers, og det rådede Ikea heldigvis bod på med deres Ribba-rammer, som altid er en sikker vinder efter min mening.
Faktisk skal jeg ikke have kredit for nogle af ovenstående ting, for alle tingene er faktisk fra Mads. Han synes, jeg trængte til at blive forkælet lidt - ja, jeg ved det, jeg er røv forkælet, hæhæ.
De billeder fra Vee Speers er så smukke!
SvarSletOg så er marmorfadet fra Bloomingville bestemt et godt alternativ det den dyre udgave fra HAY, synes jeg. :)
Ja, jeg elsker dem også :) Synes også det er et ret fint alternativ, så det var heldigt, at jeg fandt den ;)
SletHvor har du købt billederne fra Vee Speers???
SvarSletDe kan købes på Fotografiska :)
Slet