PROJEKT HUS

Jeg tror faktisk ikke, jeg har gjort mig den ulejlighed at fortælle om huskøb eller har jeg? (Beklager min hukommelse er ikke så skarp for tiden, hvilket åbenbart er meget normalt for gravide)

Anyway, så har vi altså købt hus. Et lille sødt parcelhus, som i den grad trænger til en kærlig hånd. Det var en ældre dame, som boede i huset før, hvilket huset rent indretningsmæssigt også bærer meget præg af. 

Huset er i grundplan 108 kvm., hvortil der derudover er en lille udestue og en kælder på nogle og 50 kvm. Så det er ikke et så stort hus, derfor har vi på tegningen ovenfor fået tilføjet to tilbygninger, for at få nogle flere kvadratmeter at boltre os på.

De ændringer der er sket i forhold til husets oprindelige plantegning er som følgende: Et større badeværelse, to store børneværelser, et køkken/alrum og i de to nye tilbygninger er der tilføjet en stue i den ene og et soveværelse samt lille toilet i den anden tilbygning. 

Vi havde møde med en arkitekt forrige søndag og allerede i torsdags fik vi de første tegninger - dog kun skitser, men det er altså ret lækkert, da vi er en lille smule pressede med tiden. Vi overtager rent økonomisk den 1.9, og der skal inden da være styr på husets design, da vi skal søge tilladelse fra kommunen om to nye tilbygninger. Derforuden skal vi have regnet ud, hvad det vil koste i materialer at bygge om, for dernæst at fremlægge det for banken, for at se hvor meget vi kan låne til det. Og da juli måned mere eller mindre er væk, grundet sommerferie, så er der kun lidt mere end en måned og gøre godt med, så vi bliver nødt til at være effektive.

Da vi fik tegningerne, satte vi os derfor ned og snakkede om det. Plantegningen var vi helt enige om, var som den skulle være. Husets udseende var vi ikke total fan af, derfor lavede vi nogle rettelser på det og mailede det retur til arkitekten, som så vil have et nyt oplæg klar til os så hurtigt som muligt. 

Indtil videre er det, hvad der sker herhjemme, så vi har hænderne fulde. Det er vildt spændende at være igang med sådan et projekt her - det er helt sikkert, at det på et tidspunkt også kommer til at hænge mig langt ud af halsen - især når trunten kommer og man begynder at blive lidt mere presset i forhold til, at man gerne snart vil have sit eget igen. Men den udfordring må man tage med og så få det bedste ud af det. Indtil videre er jeg dog meget fortrøstningsfuld og positiv omkring det hele, så jeg tænker, at det er med at nyde det, så længe det varer :-) Hvem ved, måske bliver det slet ikke så slemt, som så mange siger.