31. maj 2013

ME & TUSNELDA BLOCH

WEARING: T-shirt, Mango//Sweat, Tusnelda Bloch//Jeans, H&M//Shoes, H&M//Necklace, By Linette
WOW, en masse billeder af mig, må i virkelig tænke - det er hvertfald, hvad jeg selv tænker. Men... Der er en mening med galskaben! Jeg er nemlig iført min nye cardigan fra Tusnelda Bloch, som jeg købte den anden dag, og derfor blev nødt til at spamme jer for hårdt med her på bloggen. Til de af jer, der føler mig på Instagram (simoneoe), er i jo allerede opdateret mht. dette køb. Til jer andre har jeg kun at sige, at det kan fandme godt være, at den kostede knaster, men den er virkelig også det værd. Hæhæ. Jeg elsker den, og jeg har da også allerede været ude at flashe den for verden her til aften, da Mads og jeg gik en tur, hihi. 

30. maj 2013

BATHROOM-TOUR

Så blev det tid til en lille rundvisning i vores badeværelse - det er egentlig ikke fordi, der er så mange ting at vise, da vi jo bor i lejlighed, og derved ikke har muligheden for at indrette det helt, som vi gerne ville med hensyn til design osv. Men man kan jo ligeså godt få det bedste ud af det hele, hihi. Derfor har jeg i ovenstående taget lidt detalje billeder, hvor brugskunsten går igen. Hylden på første billede er fra Lisbeth Dahl, sæbepumpen samt holderen til tandbørsten er fra Bloomingville, skrinet, som jeg bruger til makeup er fra Day Birker et Mikkelsen HOME. Hvis i gerne vil vide, hvor de andre ting er fra, så spørg endelig! 

29. maj 2013

INSTAGRAM-UPDATE

1. Forårsfornemmelser. 2. Løbetur på løbebåndet. 3. Man må godt engang i mellem, hihi. 4. Kærlighed mellem to personer. 5. Træning. 6. Overskuds morgenmad, når det er bedst. 7. Blomster i hjemmet er et must - det giver en hyggelig stemning. 8. Forkælelse på værelset fra da Mads og jeg var i København. 9. Lækker mad på en dag med grove tømmermænd. 10. Egocentreret billede. 11. Absolutte ynglings creme fra Tromborg. 12. Min dejlige mand. 13. 1 års gaven fra Mads. 14. Ny kjole fra Ganni købt i Kbh. 15. Acne toppen i aktion. 

28. maj 2013

DANSK HYGGE, NÅR DET ER BEDST

Mmm. Så blev vejret til at grille, og selvfølgelig skulle det gøres med manér. Derfor handlede Mads og jeg stort ind til en hyggelig aften søndag, hvor en af Mads' kammerater kom forbi til en bid mad. Det var en rigtig god aften, og en perfekt måde at afslutte weekenden på. Hvis i er interesserede så er salaten bestående af; babyspinat, mango, jordbær, blåbær og vindruer. Dressingen er hjemmelavet og bestående af græsk yougurt (0,1 %) og purløg - super lækkert og en anelse sundere end 'købedressing'. Som afslutning på aftenen fik vi en hjemmelavet vaffel ala Mads bestående af sorbet is - kan varmt anbefales btw. Sorbet is er fantastisk frisk og lækkert!

26. maj 2013

LIVINGROOM-TOUR

Jeg synes lige, jeg ville vise jer lidt detaljebilleder fra stuen. Jeg har tænkt mig at lave et sådan indlæg fra alle rummene herhjemme, så i kan få et indblik i, hvordan vi bor herhjemme. Jeg er ret glad for at mikse det nye med det gamle, og går i den grad ind for genbrug og brugskunst, hvilket også kommer ret godt til udtryk i ovenstående, som er en ret god kombi af det hele. Jeg synes egentlig ikke, der er ret meget at sige til billederne, så jeg vil smutte for nu. Nyd resten af søndagen! 

25. maj 2013

HVIS PENGE VAR LIGEGYLDIGT

I nedenstående vil jeg vise jer mine yndlings sider på nettet, som altid giver mig en eller anden form for inspiration. Det er ikke nødvendigvis her, jeg handler - men inspirerende, det er de, hvilket udelukkende skyldes, at de har en lang række lækre mærker, som på en eller anden måde altid fanger mig. 
1. Acne//2. T by Alexander Wang//3. Acne//4. Won Hundred//5. Acne//6. Rag & Bone
Når jeg ligger vejen forbi Århus, er det en selvfølge at tage et smut forbi Støy Munkholm. De har et stort udvalg af luksusvarer, og butikken er altid til stor inspiration. Derfor er deres webshop selvfølgelig med over en af mine yndlings sider på nettet. 


 1. Ganni//2. Acne//3. Hanky Panky//4. Ganni//5. Ganni//6. Ganni//7. Allez Allez//8. Wackerhaus
Surprice! Ovenstående collage er smurt ind i tøj fra Ganni. Jeg synes, at Ganni gør det rigtig godt denne sæson, og de har i den grad formået at fange min opmærksomhed, hvilket egentlig gælder hele deres sommer/efterårs kollektion. Det er meget få items, jeg ikke bryder mig om, ellers rammer det meste faktisk min stil. YouHeShe har nogle rigtig gode mærker på deres side, som rammer lidt forskellige prisniveauer, hvor de fleste kan være med. Kig forbi siden - den er absolut det værd!
1. Liebeskind//2. Swildens//3. Selected Femme//4. Virginie Castaway //5. Maison Scotch //6. Selected Femme//7. Blake Copenhagen//8. Liebeskind//9. Marie Sixtine
Yay!! Endnu en af mine yndlings - Bergshop. Da Mads og jeg var i København, lagde vi vejen forbi en af deres to butikker, og det var gåturen værd. Det er en hyggelig lille butik med en masse yderst lækre items. Personligt er jeg ikke så bekendt med alle mærkerne, men når det kommer til tøjmærker er udvalget efterhånden også ekstremt bredt, så det kan være svært at have kendskab til dem alle. Jeg har valgt mine yndlings i ovenstående - der var dog ikke helt plads til det hele. Bergshop har desuden fået Brian Lichtenberg som nyeste brand på shoppen.
1. By Malene Birger//2. Stella McCartney//3. Isabel Marant//4. Toga//5. Kenzo// 6. Jimmy Choo//7. Marc Jacobs//8. Stella McCartney for Adidas//9. The Row
Endnu en hjemmeside med en masse skønne mærker - denne gang dog i den lidt mere eksklusive kategori. Siden er uden sammenligning et besøg værd. Den huser en masse skønne items, og især er jeg vildt begejstret over, hvor mange fede sko, der er at finde. Jeg elsker sweaten fra Kenzo, skoene fra Jimmy Choo, tasken fra Marc Jacobs og kashmir strikken fra The Row. Bag The Row står Mary-Kate og Ashley Olsen, som gør det ret godt i modeverdenen i øjeblikket med deres to mærker. 

24. maj 2013

NEW ACNE TOP IN ACTION

WEARING: Top, Acne//Blazer, H&M//Jeans, H&M//Loafers, Vagabond
Så blev det tid til at vise min nye top fra Acne i aktion. Jeg elsker den virkelig, da den er behagelig at have på og tilpas oversize. Jeg har stylet den med et par jeans, en hvid blazer og et par loafers. Simpelt men pænt. Jeg elsker min hvide blazer, da den kan bruges på kryds og tværs af min garderobe. Jeg synes selv, at mit klædeskab er ved at indeholde nogle rigtig gode items, men jeg handler også på en anden måde, end jeg gjorde før - måske det har noget at sige?

23. maj 2013

EYELASH EXTENSIONS

Endnu en omgang egocentrerede billeder - dog med det formål at vise mine fine nye dullevipper. Jeg har altid synes, at det er virkelig feminint og flot med lange fyldige vipper, og da festivalstiden nærmer sig, synes jeg, det var oplagt at få det lavet nu, så man er fri for at bruge mascara. Jeg er rigtig glad for resultatet. Jeg er forresten helt naturel på billederne - altså ingen makeup overhovedet udover vipperne, så de gør rigtig meget for ens udseende. Jeg er ikke typen, der bruger meget makeup, da jeg er for doven til at iføre mig den helt fulde krigsmaling hver dag. Så at jeg nu kan klare mig med absolut minimum makeup-forbrug er helt perfekt!

22. maj 2013

HEALTHY HANGOVERS

Nogle vil måske undrer sig over, at jeg havde tømmermænd i mandags, men når man er en provinspige som jeg, er det knap så underligt. Flere små byer har nemlig byfester, hvor de lokale slår sig løs, og der hvor jeg kommer fra, er der altid byfest i pinsen. Dette resulterede i tre ovenud fantastiske dage med en masse dejlige mennesker, som var med til at sætte en høj standard for dette års byfest. Vi havde dejligt vejr, kolde drikke og en suveræn stemning - tre vigtige parametre for en byfest af vores størrelse. Men lykken varede ikke ved, da jeg vågnede mandag morgen og tre dage med alkohol involveret ramte mig som en boomerang lige i ansigtet. Det var en af de dage, som bare skal overstås. Dog var højdepunktet altså ovenstående aftensmåltid. Jeg er ikke tilhænger af junk på en dag med tømmermænd - det gør ganske enkelt bare det hele værre for mig og min krop, så jeg lavede god mad til Mads og jeg. Overskuds-kæreste med tømmermænd, det er mig!

21. maj 2013

NEW NAILPOLISH

Jeg købte ovenstående to neglelaks fra OPI og Ciate, da jeg var i København. Jeg har aldrig prøvet Ciate lakker før, men er faktisk ret positiv over resultatet. Det er ikke så tydeligt at se det færdige resultat på det midterste billede, da den sølv lak fra Ciate reflekterer i lyset. Så den er mere fremtrædende, når den ses på i virkeligheden. Jeg har lagt en hvid lak nederst for at give lidt effekt, og så sluttet af med en topcoat, så lakken holder bedre. 

20. maj 2013

PEACE & HARMONY

Jeg gætter på, at i er en anelse nysgerrige efter at se, hvad vi har brugt tiden på i København. Derfor har jeg tilladt mig at lave et indlæg med en masse stemningsbilleder, så i kan få et indblik i, hvad vi har foretaget os. 
Om onsdagen var vi på shopping, ikke en stor høst for mit vedkommende - fik få, men gode ting, og det tæller jo også ;) Om aftenen var vi i Tivoli, hvor vi var inde og spise på Promenaden. Det er flere år siden, jeg har været i Tivoli, og jeg var virkelig overvældet af, hvor smukt det er derinde. Det er utrolig gennemført, og for en jydepige som mig, var det en oplevelse. 
Torsdag var sightseeing-dag, hvor det kulturelle gen blev fodret en smule. Vi var en tur på Amalienborg, og så var vi inde og se Rosenborg slot, hvilket var ret spændende. Mange af tingene fra dengang var velbevarede og stadig indrettet med møbler, pynteting osv. - ret sjovt at se, synes jeg. Efter vores tur rundt i København som turister, sluttede vi af med frokost på Nyhavn, som uden tvivl er et virkelig stemningsladet og smukt sted at befinde sig. Alt i alt har det været en super dejlig tur til København, men det er nu også rart at komme hjem igen. Ude godt, hjemme bedst!