Jeg har efterhånden fået opbygget mig en rigtig god garderobe, hvis jeg selv skal sige det. Det har taget lang tid, og det har været nødvendig at lave en grovsortering af mit tøj. Jeg er blevet meget mere bevidst om, hvordan min stil er, og det er derfor også meget lettere for mig at tage ud at shoppe, da jeg som regel ved, hvad jeg lige præcis mangler, hvilket også gør det lettere for mig at overskue butikkerne og sorterer fra. Meget af min garderobe består af basis items, som et par sorte jeans, t-shirts i sort, hvid og grå, kjoler i sort og grå osv. 90 % af min garderobe er hvid, grå og sort. Jeg føler mig først og fremmest bedst tilpas i neutrale farver, og så er det nemmere at overskue, når man skal tilføje fornyelser til garderoben, da det meste passer til disse tre farver.
Når jeg shopper basis items, er det vigtigste for mig materialer. Der er nogle materialer, jeg ganske enkelt ikke vil iføre mig, så uanset hvor fed en bluse, jeg står med i hænderne, køber jeg den ikke, hvis materialet ikke er optimalt. Jeg køber fx sjældent varer, hvor der er meget akryl i, da det hurtigt bliver grimt efter vask, og det kan være meget statisk.
Når jeg shopper tøj, foregår det ofte på nettet eller i Århus. På nettet har jeg 5 forskellige sites, jeg kigger igennem, hvoraf Asos.com, er min foretrukne. Når jeg tager til Århus, har jeg også kun 4 butikker, som jeg absolut skal ind i, hvilket er Magasin, COS, H&M og Støy Munkholm. Jeg kan gå igennem en butik på sådan cirka 2 minutter, og herefter have dannet mig et overblik over, om der er noget, jeg synes, der er interessant.
Jeg synes ofte, at man kommer til at købe noget unødvendigt, som man alligevel ikke rigtig får brugt, hvis man begynder at kigge for meget rundt. Jeg kan ofte falde for nogle items, som jeg synes er vildt flotte, men som jeg inderst inde godt ved, at jeg nok ikke rigtig får brugt, og derfor har jeg ganske enkelt vænnet mig til at gå efter det, jeg mangler.
Og hvordan ved jeg så lige præcis, hvad min garderobe mangler? Måske lyder det latterligt, men jeg har et word-dokument liggende på computeren over de ting, som jeg finder nødvendige i min garderobe, og som jeg selv mener, jeg mangler. Den bliver opdateret, når der er noget, jeg lige falder over eller ser i et magasin. Det er den måde, hvor jeg på den mest overskuelige måde, kan have et overblik over, hvad jeg mangler eller hvad jeg ønsker mig. Nogle gange kan der nemlig godt være lidt dyre items at finde her, og der skal derfor spares op. Det lyder måske meget organiseret alt det her, og det er det måske egentlig også, men denne måde fungerer for mig, og er medvirkende til, at jeg sjældent køber noget, jeg fortryder.

Det har taget lang tid for mig, at finde min identitet igennem tøj, da det der med stil, ændrer sig efterhånden som man bliver ældre - ihvertfald for mit vedkommende. Jeg har fundet ud af, at det der med at følge moden, og hvad der er 'in' sådan cirka nu, ikke virker for mig. Jeg håndplukker de tendenser, jeg synes om, og gør det til mit eget, og det tror jeg, der er vigtigt, for at finde sig bedst tilpas i sin garderobe.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar