22. okt. 2013

DET DER MED MAD

Det der med mad, det har virkelig aldrig rigtig sagt mig noget. Jeg hader at lave mad, og selvom det oftest er kvinden, der er i køkkenet, så er det lige omvendt herhjemme. Mads sørger for aftensmaden herhjemme, og det er jeg lykkelig for. Mads er også hjemme før mig, og vi er derfor blevet enige om (i fællesskab faktisk), at det er ham, der sørger for det, da vi ellers ville komme til at spise sent om aftenen grundet mine arbejdstider.
Faktisk har det der med madlavning aldrig sagt mig noget. Da jeg boede alene fik jeg sjældent lavet noget til aftensmad, og det endte derfor altid med havregryn eller noget andet mystisk. Egentlig elsker jeg mad, og jeg er heller ikke kræsen. Det korte af det lange er vel bare, at jeg ikke gider at lave det. Når jeg laver mad, laver jeg altid noget, som ikke er særlig svært eller tidskrævende. 
Om tirsdagen er Mads altid til fodboldtræning, og derfor skal jeg selv sørge for aftensmad, hvis der ikke er rester. I dag havde jeg tidligt fri, og besluttede mig derfor for, at jeg ville lave aftensmad! Jeg elsker rugbrødsmadder med lækkert pålæg, og det er ihvertfald idiotsikkert at lave. Så voila, smørrebrød blev det til! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar