30. nov. 2013

ADVENTSKALENDER


Jeg har også lidt af årstidens grønt herhjemme, da jeg synes, det er medvirkende til at skabe stemning. Faktisk er det lille træ på nederste billede en dekoration, min mor har lavet. Det var en del af vores adventsgave til i morgen og den passer jo bare super fint ind. 
Kalenderen ovenfor er faktisk en adventskalender til Mads. Jeg har bare bildt ham ind, at det er en kalender, hvor vi kan tælle ned til jul ved at tage et nummer af hver dag. Dog befinder der sig små tekster bag på hvert enkelt nummer, som skal lede ham i retning af den gave, han skal have hver dag. 
Jeg har været i fuldstændig vildrede mht. julegave til ham, derfor valgte jeg at lave dette i stedet, hvor han får en gave hver dag. Så er der nemlig lidt at se frem til hver dag - der kan jo godt være lang tid til juleaften, og den aften bliver han alligevel beriget med en masse gaver, så synes dette var en fin og lidt anderledes løsning. Hvad synes i?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar