Så blev der pyntet op til jul, og jeg er bare så tilpas med resultatet! Det er faktisk første gang, jeg er 100 % tilfreds, og det er virkelig en dejlig følelse. Jeg har indraget naturen en hel del i min oppyntning i år, hvilket skaber en hyggelig atmosfære efter min mening. Heldigvis for mig er det også meget naturpræget julepynt, man kan finde rundt omkring i butikkerne i år, så det har ikke været svært at finde de helt rigtige ting. Ligeledes er der rigtig meget hvidt pynt, og det er jeg altså også stor tilhænger af.
Adventskransen er også kommet ind efter at have stået ude nogle dage, eftersom jeg lavede den i søndags, og den har bedst af at være ude, men nu kunne jeg altså ikke vente mere - slet ikke efter der er blevet pyntet op. Jeg sprang let og elegant hen over en dekoration med kalenderlys og valgte den lette løsning med lidt julekugler - et resultat, jeg faktisk rigtig godt kan lide. Jeg har også været igang med at lave en dekoration til døren udenfor - det resultat må i dog vente med at se, til jeg får hængt den op.

Åh sikke fint og kreativt. Meget stilrent og stadig hyggeligt. Det kan jeg godt lide.
SvarSletMange tak skal du have :-)
Slet