Jeg er simpelthen ved at være så træt af at have ondt hele tiden. Jeg føler mig lidt som en tikkende bombe, der bare venter på at springe i luften enten ved at være skide hysterisk eller også ved at tude over absolut intet.
Jeg havde fri igår, og det var også vældig fint. Men jeg får bare slet ikke det ud af dagen, som jeg gerne vil. Jeg vil gerne det hele, og jeg kan max en tredje del - det er sådanne situationer, der kan få bomben til at springe. Jeg havde planlagt at skulle gøre rent, rydde op i vores tøjskab, evt. op i huset og ordne lidt - sådan blev det bare ikke lige. Jeg sov dårligt om natten, og var vanvittig træt om formiddagen, så jeg tog lige en 'power-nap' på 1½ time. Derefter følte jeg, at nu skulle jeg også igang, og da vejret var fint, besluttede jeg mig for at vaske vinduer (vi har kun 3 vinduer til vores lille lejlighed - så det var lige til at overskue), hvorefter jeg støvsugede min bil og kørte den i vaskehal, for efterfølgende at cykle en lille tur på 3 km. Ingenting anstrengende i ovenstående overhovedet, lige bortset fra en lænd, der bare hamrer og dunker og gør ondt helt ned i benene. Så på sofaen med mig og slappe af - igen.
Jeg hader, at jeg skal have alle de her pauser, for jeg har slet ikke tid til det. Det er voldsomt belastende, at jeg hele tiden skal tage så skide meget hensyn til den åndssvage ryg! Øv altså. Og selvom jeg tog hensyn igår, så gør ryggen mindst ligeså ondt i dag, og jeg har derfor bestilt en tid hos lægen, for jeg kan ikke overskue det her mere. Jeg har kun 9 arbejdsdage tilbage af 4 timer, men det er fuldstændig uoverskueligt for mig, hvor latterligt det end lyder. Jeg havde virkelig sat næsen op efter, at jeg skulle holde de sidste dage ud, men jeg må bare erkende, at det kan jeg simpelthen ikke. Jeg har langt hen ad vejen været skide stædig, selvom lægen har rådet mig til at tage færre timer på job, så inderst inde ved jeg jo nok godt, hvad der skal ske hos lægen i dag, og det giver mig faktisk en smule ro i sindet.
Ro på den måde, at jeg må se mig slået af kroppen, og ro i form af, at jeg kan styre min hverdag i forhold til, hvad jeg kan uden at skulle tænke på, at jeg skal op på arbejde og gå og have ondt. Som jeg nævnte i indlægget for nogle dage siden, så har den her graviditet ikke været, som jeg havde forestillet mig overhovedet - faktisk langt fra. Men heldigvis er det til at se en ende på nu.
Nå ja, og så fejrede jeg også, at der igår kun var 2 måneder til termin, hvilket billedet er symbol på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar