Endnu en af de der indlæg uden billede, som egentlig bare er lidt kedelige, men som oftest gavner mig, når jeg trænger til at komme af med tanker, frustrationer - you name it.
Jeg er virkelig ved at være træt af mødre, som fortæller om, hvor ih og åh så nemme deres børn er. Ikke fordi jeg ikke er glad på deres vegne, men fordi jeg er så pisse misundelig! Sigga er ikke umulig konstant og hun er heldigvis stoppet med at skrige flere timer om dagen, men hold nu kæft hvor har vi vores kampe med hende om aftenen. Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er, vi gør forkert, men sove om aftenen, det vil hun ganske enkelt ikke, og ofte sniger putningen sig op på 2-3 timer, før hun overgiver sig. Det er en forbedring (før brugte vi op til 5 timer), men det er stadig længe, og de timer, jeg bruger på at få hende til at overgive sig, er de timer Mads og jeg har sammen i løbet af en dag. Så kærestetid er en by i Rusland, og det har ikke eksisteret siden før vi fik Sigga, og det kan altså mærkes. Ikke at vi på nogen måde skændes eller er uvenner, men fordi jeg i den grad mangler nærvær, at kunne se en film på sofaen eller hvad det nu måtte være. Jeg savner Mads mere, end jeg nogensinde har gjort før, og jeg ser ham endda hver dag, men jeg ser ham kun - jeg tilbringer sjældent tid med ham - for vi har bare ikke tid.
Som Mads og jeg snakkede om tidligere i aften, kunne vi gøre noget om, så skulle det hus have været lavet, før vi fik børn. For når Mads har fri, så skal han arbejde i huset, og så er der altså ikke meget tid til kæresteri, om aftenen er det umuligt, men hun sover heldigvis nogle gode timer om dagen, hvor det kunne være muligt med kærestetid, men det er bare ikke så nemt, når Mads ikke er hjemme. Og så kunne jeg godt have brugt ham noget mere herhjemme til at aflaste mig lidt. Heldigvis er min mor god til det, men jeg er bare for dårlig til at be om hjælp - man vil jo ikke være til besvær.
Jeg glæder mig SÅ meget til huset er færdigt og jeg glæder mig SÅ meget til, at vi kan putte Sigga uden at skulle bruge flere timer på det, og så glæder jeg mig til at jeg igen, kan smile på andre mødres vegne, når de fortæller om deres nemme børn, for det kan jeg ganske enkelt ikke lige nu. Min mor har taget Sigga for at få hende til at sove, og nu er jeg altså over and out og vil sove nogle timer, inden barnet skal fodres. For nej, Sigga sover ikke igennem - endnu en af de ting, jeg virkelig kan blive jaloux over hos andre mødre, når deres børn sover igennem, når de ikke er ret gamle. Jeg er død-misundelig. Den dag kommer nok også til os, engang.....
Jeg kan virkelig genkende meget af det du skriver fra mig selv. Min datter Nova har ikke ligefrem kunne betegnes som hverken "nem" eller "mild". Hun skreg så forfærdeligt meget de første par måneder, og vi prøvede alt muligt forskelligt. Jeg har været helt vildt frustreret og udkørt, og jeg forsøgte konstant at søge efter forklaringer og løsninger på hendes humør, den dårlige søvn, skrigeturene, osv. Til sin barnedåb skreg hun fra start til slut. Jeg sad knap nok ned et minut og ingen af gæsterne fik mulighed for at holde hende. Pyha. Hun er nemt blevet overstimuleret, fordi hun sugede alt til sig og var så opmærksom helt fra starten af. Nu er Nova snart et halvt år - og er en helt anden baby. Vi har ikke gjort noget anderledes som sådan, men tiden har gjort meget godt for N. Nu er hun en glad pige, som bare har det godt. Hun suger stadig alt til sig, men vi oplever ikke på samme måde, at det fuldstændig kokser for hende. Jeg er stoppet med hele tiden at søge efter løsninger. Nogle gange må man vidst også bare acceptere, at man har fået et barn, der nok skal fortælle, hvis tingene ikke passer hende. Nova havde problemer med amningen i starten og skreg i vilden sky for at få mere mad. Jeg kan se, at det også har været tilfældet med Sigga. Havde de været "nemme" børn havde de garanteret ikke sagt et ord, men bare lagt sig til at sove, og så havde man jo ikke kunne reagere på deres mangel på mad.... I dag er jeg stolt over min lille hidsigprop, og når det bliver hårdt (hun spiser fx stadig en million gange hver nat, og skriger som en gal, hvis hun ikke får lov....) fortæller jeg mig selv, at hun er ti gange sjovere end de babyer, der bare er nemme og aldrig giver lyd fra sig ;-) Jeg håber, at I snart får held med putningen om aftenen. Jeg er sikker på, at Sigga nok skal give alle de nemme babyer baghjul x 1000!
SvarSletHej Maja.
SletDejlig kommentar at læse!
Jeg tror, du har ret i meget, af det du skriver. Man sammenligner jo konstant sit barn med andre (mega rookie mistake), men sådan er det altså bare, og når man så er omgivet af mødre med nemme børn, så synes man bare alt er imod sig.
Sigga er blevet en hel del nemmere og efterhånden som hun bliver ældre, kan jeg mærke det kommer mere og mere, og det giver mig virkelig ro i sjælen. Jeg har prøvet af tage mig selv i flere gange at gøre som alle andre og have faste puttetider osv., men det er ikke måden at gøre det på for os, og efter jeg har ladet tingene gå lidt mere efter Siggas hoved, så fungerer det hele faktisk meget bedre.
Derforuden har hun længe døjet med maven, hvilket ind i mellem har sat både Mads og jeg på prøve, men det lader til, at hun er ved at være ovre det, og har de sidste 3 dage ikke været helt så umulig at putte, som hun plejer. Måske er der alligevel håb forude :)
Ja, der sker altså meget godt med dem, når de bliver lidt ældre. Du er en sej mor! Rigtig godt nytår :-)
SvarSlet