26. dec. 2014

JULEAFTEN


Vi havde den hyggeligste juleaften med mine forældre, brødre og bedsteforældre. Det var første gang, at Mads og jeg holdt juleaften sammen, og det var første gang, at Mads ikke skulle være sammen med hans familie, og selvom man er 29, kan det godt være svært at skulle bryde med de sædvanlige traditioner. Jeg ville også synes, det var underligt at skulle holde jul hos en anden familie - det er nok egentlig tanken om det, der er værst, for juleaften er jo altid en hyggelig aften. 
Vi starter traditionen tro med at få en laksemad - meget atypisk, men det har jeg været vandt til lige så længe, jeg kan huske. Herefter får vi den traditionelle julemad, som brune og hvide kartofler, rødkål, sovs, asier og syltetøj og så får vi kalkun modsat mange andre, som enten får flæskesteg eller and - det har vi aldrig fået. 
Ofte varer juleaftenen længe, vi plejer først at være færdig med at pakke gaver op engang over midnat, hvilket også gjorde sig gældende i år. Jeg fik nogle vildt gode gaver, synes jeg, som jeg glæder mig til at flashe for jer.
I dag er vi til julefrokost ude hos Mads' forældre, hvor vi også skal sove. Mine forældre har altid gæster 2. juledag, som altid ender i sang og dans i et højt lydniveau, hvor Sigga ihvertfald ikke kan være med, så vi har søgt tilflugt hos sviger for natten. 

2 kommentarer:

  1. Hvor er Sigga bare nuttet :) Går det stadig godt med hende?

    - Cecilie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det går rigtig godt om dagen, vi har stadig store problemer om aftenen :(

      Slet