8. dec. 2014

MINUS OVERSKUD PÅ KONTOEN


Lige så bedårende som hun ser ud på billedet, lige så rædselsfuld kan hun være. For satan hvor er mit bæger bare fyldt til randen lige i dag! Jeg kan slet ikke overskue mere, mit humør har ramt bunden og jeg er generelt bare skide irritabel, total udryddet for overskud og skide sur.
Jeg priser mig lykkelig for at bo hjemme, hvor min mor kan tage over engang i mellem, og jeg knuselsker Mads for at være sådan en type mand, der godt kan finde ud af at hjælpe til, når jeg virkelig er presset til det yderste og som ikke bare stikker halen mellem benene, fordi det er det nemmeste at gøre. Mads har sindssyg travlt på jobbet de her dage og knokler i huset i weekenden, men har alligevel tilbudt at tage Sigga i aften og i nat, fordi jeg virkelig trænger til pause fra hende, for hun har virkelig været skide irriterende i dag, og i nat har jeg slet ikke sovet, så minus søvn og et barn, der bare ikke gider det, man gerne vil, det er på ingen måde en god cocktail og det er noget, min tålmodighed ikke lige magter, når jeg er i mega søvnunderskud.
Lige i dag blev jeg ligefrem bange for mig selv, og jeg har flere gange måttet tage en dyb indånding. Det er utrolig at et lille barn kan presse en så langt ud.
Jeg ved godt, at man skal nyde hvert øjeblik med sit barn, og det prøver jeg virkelig også på, og jeg ved også godt, at når hun smiler til en, så er det hele glemt, men lige nu glæder jeg mig virkelig til, at ramme de gyldne 3 måneder, som alle snakker om, hvor det siges at tingene begynder at hjælpe. Jeg sætter virkelig min lid til, at det bliver sådan, for jeg savner at have rytme, jeg savner at kunne ligge med Mads på sofaen om aftenen, og jeg savner at sove med Mads. Aftenerne trækker så meget tænder ud, og bedst som man føler, at tingene glider sådan nogenlunde, så skifter det og vi kan begynde forfra. Det rækker min tålmodighed simpelthen ikke til i længden - ikke for tit ihvertfald. Beklager det mega sure opstød, men jeg havde virkelig behov for at give mine frustrationer frit løb. Det der med at have børn, det er virkelig benhårdt arbejde og noget der i den grad sætter en på prøve. 

2 kommentarer:

  1. Vi står lidt i den samme situation herhjemme. Ingen tid til at være kærester om aftenen, for baby vil først sove kl 22-23 hver aften og der er det også sengetid for mor her. Så vi går også og venter lidt på at vi rammer de der 3-4 mdr hvor de fleste siger det blir bedre, for nøøøj hvor er det hårdt at være nybagte forældre.
    Har i dog prøvet en bæresele eller vikle?Hvis vores dreng græder og bar er pisse umulig, gider ik bæres, vugges, synges med, leges med, gider absolut ingenting, så stopper det nærmest ligeså snart han sidder i bæreselen. Vi har købt den der hedder ergobaby 360. Det altså også virkelig rart for mig når jeg er alene med ham at man har hænderne fri til lige at ordne lidt vasketøj eller rense flasker, eller lave sig noget mad - man kan godt spise med den på.
    Har også læst et sted at for tidligt fødte ofte har brug for mere tryghed, vores dreng er nemlig også født 4 uger for tidligt.
    Krydser fingre for at vores babyer blir "nemmere" når vi rammer 2015 ;)
    - Cecilie

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er virkelig gået mor og far i den - ingen kæresteri, overhovedet, og det er næsten ligeså hårdt som en skrigende baby! Sigga sover også først mellem 22-23, og så er jeg virkelig også busted!
      Nej, jeg kunne godt tænke mig en bæresele, men har ikke fået investeret i en, har hørt at de ikke må sidde i en, når de ikke kan holde deres hoved endnu og også i forhold til deres ryg. Men ved ikke, om det passer :)
      Jeg kunne nemlig også godt bruge det der med at have hænderne fri, for der går rigtig mange timer med at have hende til at hænge på armen. Jeg satser virkelig på, at 2015 er året, hvor tingene bliver nemmere om aftenen ;)

      Slet