2. dec. 2014

TO MÅNEDER OG SKØN


Ej men altså - allerede to måneder gammel. Jeg fatter det ikke! Jeg har sagt det før, og det er nok heller ikke sidste gang i kommer til at hører det - tiden flyver bare afsted med sådan en lille størrelse. Jeg har været mor i to måneder i dag og på de to måneder gør man sig altså nogle erfaringer og også nogle tanker.

1. Bekymringerne fra da man var gravid, stopper ikke når man har født - de bliver værre.
2. Man elsker sit barn ubetinget, men når det skriger i vilden sky i flere timer, kan man have lyst til at kaste dem ud af vinduet (bare rolig - jeg kunne ikke finde på det).
3. Hvis din mavefornemmelse fortæller dig, at det er ok - så stol du trygt på, at du har ret, uanset hvad andre mener og siger.
4. Hvis amningen ikke fungerer for dig, så fungerer det heller ikke for dit barn.
5. Du får nogle følelser for det her lille menneske, som du ikke i din vildeste fantasi troede, du havde.
6. Lige så højt som du elsker dit barn, lige så pisse irriterende synes du også, de kan være, når de ikke gider sove, skriger eller generelt bare er umulige.
7. Et barn sætter et parforhold på prøve - der er pludselig ikke den samme tid til at pleje forholdet og være sammen i.
8. Første gang dit barn smiler og begynder at reagerer på din stemme, glemmer man alle de trælse aftener og nætter.
9. Det er dejligt at komme ud blandt andre uden baby, så man lige oplever noget andet - det giver fornyet energi og mere overskud til barnet bagefter.
10. Man begynder helt automatisk at vægte ting anderledes og bruger ikke længere energi på små ligegyldigheder - man får en helt anden ro over sig, når man bliver mor.
11. At blive forældre er den mest livsbekræftende gave, man kan give sig selv.
12. At blive forældre er mere hårdt, end jeg havde forestillet mig, og man kan ikke forberede sig på noget som helst - det er ene og alene barnet, der styrer ens hverdag og ens tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar