11. nov. 2012

APARTMENT UPDATE

Jeg elsker at gå og fifle med alle mulige ting herhjemme - flytte rundt, lave om, være kreativ - you name it. Derfor synes jeg lige, jeg ville vise, hvad jeg har fået af nye ting og sager i hjemmet. 
Skiltet på det første billede var et, jeg fandt i en af mine absolutte yndlings butikker, nemlig Moster D, og den hænger selvfølgelig på badeværelset. 
Uret er fundet i en genbrugsbutik, og jeg synes faktisk, den er rigtig fin. Ligeledes synes jeg, det er smart, at der er ur på begge sider. Billedtavlen er en fødselsdagsgave fra mine forældre, som også er fra Moster D. Den er egentlig ikke ny, men stadig et indlæg værd. 
Hylden har min morfar lavet til mig, og den var Mads så elskværdig at sætte op igår aftes. Jeg kan egentlig rigtig godt lide kontrasten mellem nyt og gammelt, og jeg blander det også herhjemme. Det giver en hyggelig atmosfære, og så bliver det ikke for pusse-nusset, når man kombinerer de to stilarter, synes jeg ikke. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar