HEJ IGEN

Så blev det den 1. maj, og som jeg skrev i et tidligere indlæg, så var det omkring denne dato, at i ville blive introduceret for en "ny blog". Dog sker der ikke nogle ændringer med layotet, men selve indholdet på bloggen, vil nok ændre sig markant. Når man beslutter sig for, at man vil være forældre, så begynder man helt automatisk at prioriterer anderledes. Det er egentlig ikke bevidst, jeg tror bare, det er en del af processen. Allerede inden i læser videre, er jeg ikke i tvivl om, at i har gættet, hvad der er sket de seneste måneder. Det startede med to streger på en graviditetstest og nu, godt 3 måneder senere, har de to streger udviklet sig til en lille baby, som lever trygt og godt inde i min mave.

Jeg besluttede, som i kan se nedenfor, ret tidligt, at jeg ville skrive dagbog over hele det her forløb. Jeg ville ikke skrive hver dag, men blot skrive når jeg følte, jeg havde noget på hjertet, og selvom det egentlig er et ret personligt indlæg, håber jeg i vil læse med alligevel :-)

2.12.13

For lidt over en måned siden stoppede jeg med mine p-piller, og jeg har ikke haft en eneste bivirkning efterfølgende - lige indtil i dag!

Dagen i dag har ikke været sjov. Jeg græder sjældent, men i dag har jeg grædt i tide og utide. Det er faktisk ikke en særlig fed oplevelse. Jeg har ikke selv kunne kontrollere det. Jeg græd hele vejen til og fra arbejde uden at vide, hvorfor jeg græd.

Mads har også grinet lidt af mig, fordi jeg selv ind i mellem grinede med tårene løbende ned af kinderne, fordi hele situationen var så upassende. Det er virkelig ubehageligt at have følelserne udenpå tøjet, især fordi det er så malplaceret at græde, når der er "Hvem vil være millionær?" i tv. Det er ikke ligefrem så skide sørgeligt!

Jeg har en fridag i morgen, og heldigvis kunne Mads også tage halvdelen af dagen fri, så vi har noget af dagen sammen. Jeg kan mærke, at jeg har brug for, at han er herhjemme sammen med mig, da jeg stadig føler mig meget sårbar. Skide hormoner! Nu vil jeg hoppe under dynen, godnat.

23.2.14

Jeg vågnede tidligt i dag - omkring kl. kvart i otte, og selvom vi var sent i seng i går grundet familie komsammen, kunne jeg ikke sove mere.

For godt 14 dage siden havde jeg regnet mig frem til, at jeg havde ægløsning, derfor vidste jeg også, at jeg lige netop denne søndag kunne finde svar på, hvordan det var gået. I løbet af de 14 dage, havde jeg haft et par dage, hvor jeg var helt ekstrem træt om aftenen, jeg havde følt mig oppustet og jeg havde haft en smule sammenkneb i underlivet. Dog sagde jeg konstant til mig selv, at det ikke var noget, og at nu måtte jeg altså lige tage og slappe lidt af - roooolig nu!
Da jeg stod op i morges, tog jeg en graviditetstest med ud på badeværelset, og jeg fik svar nogle minutter efter - testen var positiv, eller det vil sige - der var en tydelig streg, og så var der en utydelig streg. Jeg fandt derfor ipad'en frem og googlede lidt rundt for at blive klogere på den lidt forvirrende graviditetstest. Efter lidt research på nettet viste det sig altså, at der ikke er nogen tvivl - jeg er gravid (ifølge de kloge hoveder på nettet).

Jeg viste Mads testen og han kiggede meget forundret på mig. Selvom han har haft hele dagen til at få det ind i hovedet, har han ikke vænnet sig til tanken endnu, og det har jeg egentlig heller ikke. Jeg bliver kun bekræftet i, at der sker et eller andet derinde, fordi jeg kan mærke det, men det er ligesom om, det ikke er helt overbevisende i sig selv.

Egentlig tror ingen af os helt på graviditetstesten, da den ene streg var utydelig, og jeg vil derfor gerne til min læge for at få et endeligt svar, før jeg føler mig sikker.
Hvis lægen tester positiv, er det for vanvittigt. Det er 4 måneder siden godt og vel, at jeg smed pillerne, og det her er vores første forsøg - så heldig er der ifølge statistikker ikke ret mange, der er. Og jeg har derfor også svært ved at tro på det hele og ligge for mange følelser i det, før jeg har fået et endeligt svar fra lægen.

Nu vil jeg se Venner med Mads og prøve at finde en passende reaktion på hele den her dag.

24.2.14

Mærkeligste dag længe! Jeg vågnede 4.50 i morges, fordi jeg skulle tisse, da jeg rejste mig fra sengen, var jeg mere end almindelig svimmel - jeg gik mod venstre, selvom jeg skulle til højre, og da jeg skulle ud af døren, bankede jeg venstre side af kroppen ind i dørkarmen. Meget underlig følelse af vågne og være lige så svimmel, som hvis man havde været på druk.

Anyway. Da vækkeuret ringede stod jeg op, som jeg plejer. Jeg var stadig lidt konfus og ør i hovedet (hvilket jeg egentlig har været hele dagen), men jeg tog alligevel op for at træne. Inden jeg tog afsted til træning, gav jeg min læge et kald for at sætte hende ind i situationen, og hun bad mig om at kigge op på torsdag med en urinprøve for at få be- eller afkræftet min mistanke.

Da jeg kom hjem fra træning, tog jeg en ny graviditetstest, og i dag var der to helt tydelige streger. Men selvom testen er positiv, så tror jeg stadig ikke helt på det, før jeg har fået det bekræftet af lægen. Så jeg er temmelig spændt på resultatet på torsdag.

27.2.14

Jeg kan slet ikke forholde mig til det svar, vi fik hos lægen i dag. Vi ventede i fem kvarter for at komme til, og da vi så kom ind, skulle hun have en urinprøve for at tage en test - hun forlod rummet og ventetiden føltes som en evighed. Da hun kom igen, tog hun fat om min skulder, gav den et lille klem og fortalte, at testen var positiv.

Jeg var lige ved at give mig til at græde, for selvom jeg har taget 3 test herhjemme, som var positive, så troede vi ikke helt på det. Især Mads har haft svært ved at tro på det, så da vi kom ud fra lægehuset, vidste han ikke, om han skulle græde eller grine.

Det hele er meget surrealistisk. Især fordi det er første gang, vi har prøvet, og at det så lykkedes første gang - det forstår jeg slet ikke. Og også fordi man ofte læser eller hører om par, som har rigtig svært ved at blive gravide.

Puha, jeg kan godt mærke, at jeg lige skal vænne mig til tanken, for det er vidst ikke helt fået op for mig endnu, hvad det er for en nyhed, jeg har fået. Jeg er glad, det er der ingen tvivl om :-)

3.3.14

I går fortalte vi vores forældre den glædelige nyhed, om at vi venter os. Egentlig var det slet ikke meningen, at de skulle vide det allerede. Men når man er kvinde og venter sig, så er man tilsyneladende meget sensitiv, hvilket jeg i den grad fik at føle for et par dagen siden. Jeg havde en milliard spørgsmål, bekymringer og tanker. Jeg kunne slet ikke rumme det hele, hvilket resulterede i en mega tudetur, hvor Mads meget forgæves prøvede at trøste mig. Jeg havde ganske enkelt bare brug for at snakke med en kvinde - en som kunne forstå mig, for selvom Mads virkelig prøver det bedste, han har lært, så kan han ikke føle og mærke de ting, jeg gør. Så vi blev derfor enige om at inddrage vores forældre, så jeg herved har min mor, jeg kan snakke med tingene om, når tankerne kører på højtryk. Og tanken om at jeg har min mor, jeg kan spørge til råds, gør mig en smule mere tryg.

7.2.14

Den anden dag da jeg havde fri, var min mor og jeg i H&M. Her kunne jeg selvfølgelig ikke dy mig for at tage et kig i babyafdelingen - der var så mange små fine ting, og jeg købte faktisk også noget med hjem. Jeg købte det som en gave til Mads. Han har stadig ikke forstået det hele endnu, hvilket jeg heller ikke har, men da jeg så den her lille bodystocking i størrelse meget lille menneske, gik det ligesom lidt mere op for mig, og jeg tænkte derfor, at det kunne være Mads fik det på samme måde.

Både i dag og i går har gravidteten ikke været sjov. Jeg havde en meget lang dag på arbejde i går, da jeg havde kvalme hele dagen. I dag hedder min arbejdsdag 10 timer, hvilket jeg på ingen måde kan overskue, da kvalmen er taget til, jeg har feber og jeg spytter lidt i toilettet. Derfor har jeg meldt mig syg på arbejde. Jeg hader at melde mig syg!

1. fordi man føler, det er forkert at gøre (egentlig åndsvagt, hvis man rent faktisk er syg)

2. fordi jeg hader at lyve, hvilket jeg føler, jeg gør i en eller anden grad, da der jo er en grund til, at jeg har det sådan her.

Jeg glæder mig virkelig til, at vi kan fortælle folk nyheden - det gør også nogle ting nemmere på arbejde, da de nemmere kan forstå, hvis jeg hele tiden har brug får at spise små måltider, for at holde kvalmen væk, hvis jeg ikke lige kommer, hvis følelserne sidder uden på tøjet osv.

Dagen i dag bliver sikkert dødssyg - kvalmen er ekstrem, og så er det fuldstændig latterlig kedeligt at være herhjemme.
Klokken er nu 10.42 og jeg har allerede spist 3 gange! Jeg læste på nettet, at det kunne være en god ide, at spise mange små måltider i løbet af dagen, hvis man har meget kvalme. Min strategi har ellers været at spise få måltider, da jeg nægter at blive en kæmpe matrone gennem min graviditet.

Meeen baby vil det anderledes, og jeg har fundet ud af, at det dæmper kvalmen, når jeg spiser lidt men ofte. Dog tænker jeg rigtig meget over, hvad jeg spiser, hvilket jeg håber på at hjælpe lidt. Min mor tog ikke ret meget på under hendes graviditet med mig, og jeg krydser derfor fingre for at det samme er tilfældet hos mig!

18.3.14
Jeg har de sidste 14 dage bandet min graviditet meget langt væk, for shit hvor har jeg været skidt! Jeg har været nødt til at tage nogle dage fri fra arbejde med beskeden om, at jeg var "syg", da bare det at stå op af sengen, har synes som en næsten umulig opgave. Jeg har prøvet alverdens ting for at få en meget grim mavepine og ulækker konstant kvalme til at forsvinde, men ingenting har hjulpet. Jeg var endda på apoteket og købe vitaminpiller for gravide, da jeg læste på nettet, at det kunne hjælpe, men det gjorde det altså ikke.
Mit største problem har faktisk været at skulle skjule det på arbejde, for der var dage, hvor jeg ikke kunne være nogle steder grundet mavesmerter og så har jeg døjet med kvalme hele dagen. Derfor besluttede jeg sammen med Mads at fortælle det til chef og souschef, så de bedre kunne sætte sig ind i min situation - lidt vemodigt, da jeg gerne ville at familie og venner vidste det først. Men efterfølgende har det virkelig været dejligt, at de har vidst det, så det var en god beslutning.

19.3.14
I dag har jeg været ude at købe mit første ventetøj, for selvom jeg kun er i uge 8, så har jeg dage, hvor jeg er helt ekstremt oppustet, og så kan jeg ikke klare, hvis der er noget, som strammer på maven. Så jeg fik tre par strømpebukser med ekstra plads til maven og en nederdel med sådan et stykke stof, så der er plads til maven, når den bliver større. Hele tøjsituationen bliver en hel del nemmere, når det ikke skal gå og være en hemmelighed længere, for jeg har faktisk en del kjoler, som jeg sagtens kan bruge, når det er okay, at maven kigger frem. Så indtil videre er tøjsituationen en hel del besværlig, men sådan er det jo.
Det var heller ikke kun mig, som fik noget med hjem i dag. Lille baby fik også lidt - jeg kunne simpelthen ikke stå for leopard dragten fra Name It. For selvom vi ikke kender kønnet, så kan denne fine lille sag bruges til både drenge og piger, synes jeg.

24.3.14
Øv, hvor er det bare overhovedet ikke fedt at være gravid. Er netop gået ind i uge 9 på 4. uge med kvalme som føles som en blanding af influenza og slemme tømmermænd - det er simpelthen så dødsygt! Jeg føler mig som Betty Spaghetti i dag - helt uden kræfter og med gele i benene.
Min lugtesans er bedre end en hunds og det er meget svingende fra dag til dag, hvad jeg kan holde ud af lugte. Derforuden er mine madrutiner rent lort. Jeg har ingenting lyst til og hvert måltid er en kamp for mig. Det eneste, der giver mig lyst til at spise, er fastfood, hvilket ikke kommer til at ske - ihvertfald ikke så hyppigt som baby tilsyneladende har lyst til.
Jeg har lige pt. meget svært ved at være positiv på nogle områder overhovedet, og jeg kan i øjeblikket slet ikke sætte mig ind i det hyggelige ved det hele.
Igår lagde jeg i min seng hele dagen og så serier - fuldstændig spildt søndag, men jeg havde ikke overskud til andet, da kvalmen var helt ekstrem igår og i dag er den stadig ikke forsvundet. Jeg prøver virkelig at bevare mit gode humør, men jeg er virkelig ved at være drænet for energi. Fandme godt at den her arbejdsuge kun består af to arbejdsdage! Puha, sikke et surt opstød herfra.

31.3.14
Det er godt nok svært at blive ved med at skjule. Venner og veninder er begyndt at spørge. Især efter i lørdags, hvor vi var til fødselsdag hos en af mine veninder, hvor jeg ikke drak, og hvor vi blev nødt til at tage tidligt hjem, fordi folk røg indenfor. Jeg er total anti-ryger, og da jeg ikke var gravid, havde jeg svært ved at sidde i et selskab, hvor der blev røget indenfor, og efter jeg er blevet gravid, er det slet ikke en mulighed for mig at være i selskab med folk, der ryger indenfor - jeg har det ganske enkelt ikke godt med det.
Min veninde Maria, som jeg har kendt hele livet, er den eneste veninde, der ved det, og hun blev total udspurgt, efter vi tog hjem. Så selvom det er lidt hårdt at lyve for sine veninder, så bliver det nødt til at være sådan et stykke tid endnu - ihvertfald indtil vi har været til nakkefoldscanning.
På lørdag er jeg inviteret til fødselsdag hos en anden veninde, som også hører til det slæng af veninder, som jeg ses med engang i mellem, og som også var der i lørdags. Så jeg tror desværre, jeg bliver nødt til at melde mig "syg" på lørdag, da jeg ikke ved, hvordan jeg ellers skal redde mig ud af det her med ikke at drikke. Selvom det er skide ærgerligt, så tror jeg bare, det er den bedste løsning. Jeg er sikker på, de vil forstå det den dag, de skal have det at vide.

19.4.14
I dag startede jeg morgenen med at besvime, hvilket ikke ligefrem var den fedeste måde at starte sin lørdag på.
Normalvis er jeg oppe en enkelt gang om natten for at spise, men de sidste par dage har jeg kun drukket vand, når jeg har været oppe om natten for at tage sulten - for jeg er sulten om natten, meget sulten!
Anyway. Jeg stod op halv syv, for at gå i bad og da jeg kom ud fra badet, kunne jeg godt mærke, at nu skulle jeg altså skynde mig at blive færdig, for jeg var ved at være sulten, og bliver jeg for sulten, så får jeg det rigtig dårligt. Da jeg kom op i køkkenet, tog jeg noget at drikke, for at tage toppen af sulten, mens mit toastbrød blev ristet færdig. Men efter det første glas juice, kunne jeg mærke, at mine læber blev helt kolde, og det begyndte at sortne for mine øjne, så jeg skyndte mig at kalde på min mor, for mine forældre har soveværelse lige ved siden af køkkenet, og jeg kunne ikke nå ned til Mads, kunne jeg godt mærke.
Og netop som hun kommer, mister jeg bevidstheden - ihvertfald som jeg husker det. Min mor sagde, at jeg fortalte hende, at jeg havde det mærkeligt, og da jeg ville op at stå, sagde hun at jeg skulle ligge mig ned på gulvet i stedet - dette husker jeg ikke. Jeg vågner bare op nede på gulvet, ved en stemmer som siger mit navn. Det var meget surrealistisk, og jeg gjorde både Mads og mine forældre ret nervøse, tror jeg.
Som min far sagde, så arbejder min krop på en helt anden måde lige nu, og det er derfor vigtigt at spise, når jeg er sulten for at holde mit blodsukker stabilt, for han troede, at jeg var besvimet, fordi mit blodsukker var for lavt. Så fremadrettet må jeg op og spise om natten, selvom det er træls! Men det er trods alt bedre end at besvime.

1.5.14
For en lille uges tid siden, så Mads og jeg vores lille baby for første gang. Det har været meget svært for os begge at forstå det hele, men efter at have set den lille skid på en scanning, blev alting pludselig meget mere virkeligt. Det var en kæmpe stor oplevelse, at se det der gemmer sig inden i maven, og selvom baby blev skønnet til at måle ca. 6 cm på daværende tidspunkt, så var det meget tydeligt, at det var et lille menneske. Faktisk zoomede sygeplejersken ind på den lille babys hånd og man kunne lige så tydeligt se alle 5 små fingre. Det er simpelthen fantastisk at opleve!
Det var også en lettelse at offentliggøre den store nyhed, for selvom jeg ikke er så god til at tackle den opmærksomhed, som helt automatisk følger med, når man fortæller sådan en nyhed, så har det været rart. Ikke mindst fordi jeg nu kan færdes frit i lige præcis det tøj, jeg har lyst til, uden at folk skal tænke, om jeg ikke har levet lidt for godt på det seneste.
Derforuden har venner og veninder haft utrolig svært ved at forstå, at jeg har trukket mig sådan tilbage og ikke rigtig har været med, når der har været fest, så nu er jeg ikke den kedelige mere. Nu er jeg bare hende, som havde en rigtig god undskyldning, fordi jeg gemte på en lille baby i maven!