15. maj 2014

WHITE TROUSERS

Jeg er fuldstændig forblændet i den trend, der befinder sig i modebilledet lige nu med løse trousers. Jeg synes, det er så elegant, og så kan de både bruges til fest og til hverdag afhængig af, hvordan man styler dem. Personligt er jeg mest forgabt i hvide trousers, da der er en vis elegance over hvid - godtnok er det ikke så praktisk, men man må ind i mellem lide for skønheden. Alle ovenstående trousers er fra Mango, og jeg har selv klikket et af parrene hjem - så håber jeg bare, jeg kan passe dem til trods for den dumme mave. Jeg synes, det er så træls, at man ikke bare kan gå klædt som man vil, men at man hele tiden skal tænke over, at der er en mave at tage hensyn til. Så lige på det plan, glæder jeg mig allerede til at få min egen krop igen. Jeg ved godt, at det kan lyde lidt bizart, og at man skal være lykkelig for, at man overhovedet kan blive gravid, men jeg er så monster selvkritisk, og føler mig altså ikke hverken tilpas, sexet eller tiltrækkende med en tyk mave. Jeg er ked af, hvis det kan ramme nogle af jer, der læser med, men det er nu engang bare sådan, jeg har det, og jeg er garanteret ikke den eneste. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar