29. jul. 2014

SIDSTE FERIE SOM TO


Så blev det tid til lidt billedespam fra vores tur til Italien og vores sidste sommerferie som to, hvilket er meget underligt at tænke på. 
Billedet over teksten er vores udsigt fra den hytte vi boede i. Igen i år boede vi i en hytte lige ned til vandet, hvilket er super skønt. Vejret var ikke helt ligeså godt som sidste år, men temperaturne var langt mere udholdelige for mig, da graderne ikke oversteg de 30 udover en enkelt dag. Vi havde en dag, hvor det stod ned i lårfede stråler fra morgen til aften, og vi kørte derfor en tur i Outlet, hvor jeg erhvervede mig en Calvin Klein BH til 6,5 € - fuldstændig vanvittigt billigt og så passer den - to gange optur! 


Der blev taget en frygteligt masse billeder af den slags i ser ovenfor, da jeg faktisk ikke rigtig har nogle billeder af maven (og så er baggrunden jo bare skøn). Jeg var i uge 24 og 25 dernede, hvilket også betyder, at jeg nu mærker liv hver dag - total hyggeligt. Faktisk var der en enkelt morgen, hvor hun sparkede så kraftigt mod min håndflade, at jeg kunne mærke omridset af en lille fod. Det var satme godt nok en surrealistisk oplevelse. 


Det hyggelige ved at holde ferie på den campingplads vi var på, er at mine forældre, mine brødre og deres kærester, samt min moster, hendes mand og deres to drenge også befinder sig på samme campingplads. 
Derfor havde vi en enkelt aften, hvor vi mødtes til tapas hele banden, hvor vi hver især havde noget forskelligt med. Jeg har aldrig fået så lækker en omgang tapas før - der var alt muligt, og råvarerne i Italien er altså bare en anelse bedre, end de er herhjemme. Det var så hyggeligt!


Bloggers life! Min moster blogger også, og jeg er derfor ikke den eneste, der render rundt med kamera og skyder billeder i tide og utide. I kan findes hendes blog ved at klikke her


Der var rigtig mange rester efter tapas, og derfor besluttede jeg dagen efter at improvisere lidt med aftensmaden, hvilket heldigvis faldt i ret god jord hos modsatte part. Vi er gode til at hygge os, og selvom jeg ikke er vild med at lave mad, synes jeg nu alligevel godt, det kan være hyggeligt, hvis bare det ikke er for omfattende. Og så elsker jeg at anrette - maden smager så meget bedre, hvis det også ser pænt ud. Det gør det ihvertfald i mit hoved ;)


Det her er ret typisk for den mere turistprægede del af Italien - folk der tegner portrætter! Det er virkelig vildt, hvad de kan udrette på kort tid, og hvor gode de faktisk er til. Jeg er aldrig selv blevet tegnet (er for nærig), men jeg synes stadig, det er fascinerende. 


Dagen inden vi kørte hjem, var Mads og jeg ude og spise, og vi fik det lækreste mad! Vi fik hovedret og dessert. Jeg fik et stykke kød med kantareller, hvilket var så lækkert, og kødet nærmest smeltede på tungen - mums. Til dessert fik vi begge chokolade souffle, og nøj hvor var det bare godt. Alt i alt en rigtig god madoplevelse. 


Kort fortalt er ferien gået med afslapning, besøg ved pool og strand og en helveds masse kavlitetstid med familien og Mads. Det var været en lækker ferie, men jeg glæder mig nu efterhånden også til at få en hverdag igen. 
Så længe vi bor hos mine forældre, kan jeg ikke rigtig få dagene til at gå, når jeg bare er herhjemme, da jeg ikke har nogle projekter, jeg kan kaste mig ud i. Så når jeg går på barsel, (sådan cirka lige om lidt, hvis du spørger mig), så har jeg heldigvis huset, jeg kan gå op og ordne lidt i, hvis kroppen ellers tillader det. Jeg døjer desværre frygteligt med min ryg, hvilket hæmmer mig en hel del, og det kan ind i mellem godt få mit humør til at dykke et par grader, da der er dage, hvor jeg har så ondt, at jeg ingen steder kan være. Det sucks, men der kommer heldigvis noget godt ud af det :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar