26. sep. 2014

TIPI-LOVE


FØRST OG FREMMEST.. Tusind tak for jeres søde kommentarer til mit forrige indlæg, både herinde og på Instagram - hold da op, hvor varmer det, at så mange gider at bruge tid på at sende en tanke. Det gør mig mere glad end i kan forestille jer og hjælper mig helt utrolig meget i den her lidt svære tid. Derfor synes jeg også, jeg skylder jer at holde jer lidt opdaterede mht. min situation, da jeg kan se på mine læsertal, at i er rigtig mange der virker interesserede, så selvom jeg normalvis er meget privat omkring sådanne ting, så vil jeg forsøge at åbne lidt op, selvom det kan være svært. Jeg var en tur på sygehuset ret akut igår, og skal derop igen på mandag, så når jeg har været der igen på mandag, skal jeg nok give jer en opdatering på hele situationen. 

DERNÆST.. 
Endelig (!!!!) befinder denne yndige tipi sig i min varetægt. Den har været hele 9 uger undervejs, så lykken var stor, da den landede hos mig igår. Den er på ingen måde aktuel for babygirl endnu, men jeg kunne simpelthen ikke stå for den, da jeg så den for nogle måneder siden. Den kommer til at pynte så fint på hendes kommende værelse. Jeg husker selv, hvor meget jeg elskede at bygge huler og gemme mig som lille - godtnok var min "hule" en kæmpestor papkasse fra et TV, men eftersom fjernsyn i dag bliver leveret i store smalle kasser, har børn bare ikke den glæde længere, som vi havde, da vi var små, og derfor skulle hun da have denne tipi, når hun nu ikke kan få en kæmpe TV-kasse - eller også er det ligeså meget for min skyld, for barnet havde sikkert synes en kæmpe papkasse var ligeså sjov :-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar