10. okt. 2014

EN UGE OG DEJLIG


Igår blev vores lille datter en uge gammel - en uge! Det har jeg altså stadig ikke helt forstået. Det er vildt så hurtigt tiden går med sådan en lille størrelse, og jeg forstår nu mere end nogensinde, hvad folk har ment, når de har sagt; "nyd det, for lige om lidt kravler de, begynder at gå osv." 
Det ser ud til at Sigga synes, det er et hit at blive en uge gammel, hun ligner ihvertfald en, der jubler en lille smule over det med den ene hånd over hovedet.
For lige at opsummere, hvad der er sket og hvad jeg har erfaret den seneste uge (nok mest for min egen skyld egentlig):

- Vi er blevet forældre. Den absolut største oplevelse nogensinde!
- Det første jeg sagde, da hun var ude var: "hvor er hun lille - hvor er hun sød". Jeg husker det ikke - Mads har fortalt det.
- Sigga er kommet ud af kuvøsen efter at have lagt i den i fem dage. Vi har en stædig lille baby, som vil frem i verden!
- Blodprøverne på gulsot var heldigvis som de skulle være, og hun er ikke længere så gul som på billedet.
- Mor tuder ikke så meget længere - men ind i mellem må hun overgive sig, når hun kigger på det dejlige lille væsen.
- Der malkes ud i tide og utide og brysterne er konstant fremme i dagslyset.
- Man lærer ret hurtigt at klare alting med én hånd.
- Amning/udmalkning er verdens bedste slankekur.
- Sigga og mor er ved at finde deres rytmer, og det giver ro i hverdagen.
- Sigga er vokset 2 cm, men har tabt sig lidt i vægt (hvilket er meget normalt, siger sygeplejersken)
- Når folk, som ikke har noget med Mads og jeg at gøre, siger vores baby er sød, bliver jeg så stolt, at jeg har lyst til at græde.
- Det der med at ens eget barn, er det kønneste og dejligste i hele verden er rigtig nok.
- Jeg har klaret at gå i bad og samtid vaske hår helt alene - uden noget gik galt (andre mødre ved sikkert, hvad jeg snakker om) - jeg var meget stolt, da jeg var færdig!
- Mor-rollen falder mig meget naturligt - mere end jeg havde regnet med.
- Jeg har ikke haft den såkaldte tudedag, hvor mælken løber til. Jeg tuder lidt i ny og næ i stedet for.
- Jeg er begyndt at få hjemve - desværre er der lange udsigter til at komme hjem, da hun ikke kan spise selv endnu.
- Sygehus-mad er ikke min favorit spise.
- DR1 og TV2 er ikke spændende tv-kanaler!
- De sange, jeg sang for hende, da hun var i maven, falder hun til ro til, hvis jeg synger dem for hende.
- Baby-lyde er de mest fantastiske i hele verden!
- Jeg har skiftet min første ble nogensinde, og selvom jeg ikke kunne se forskel på for og bagside til at starte med, lærer man det ret hurtigt.
- Min krop "tilbage-forvandlede" sig ret hurtigt til dens 'gamle' udseende og det føles skønt - den har været savnet.
- Jeg har stadig ikke rigtig fattet det hele - det kommer nok... en dag!
- Jeg elsker vores datter over alt på jorden!

2 kommentarer:

  1. Kære Simone
    Tror dette er min anden kommentar på din blog, så det er ikke ofte jeg smider kommentarer herinde, men fik alligevel lyst til at skrive en hilsen i anledning af din for nyligt ankomne dejlige bæbs. Stort tillykke! Hvor må det være fantastisk at elske så lille et menneske så ubetinget højt trods man kun har haft hende i sine arme i en uge (selvom hun selvfølgelig har været i kuvøse noget af tiden). Da jeg ikke selv er mor kan jeg ikke selv identificere mig med denne ubeskrivelige følelse, men kan da sige at jeg glæder mig meget til at det bliver min tur en dag i fremtiden! Held og lykke med søde Sigga, familie og hus - lyder i hvert fald som en dejlig tid du går i møde, trods den nok byder på en del hektisk også! Hilsen Astrid.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for lykønskningen, og en kommentar i ny og næ er bedre end slet ingen ;)
      Den følelse man får til sådan et lille menneske, kan ikke sammenlignes med noget og den kan heller ikke forklares, men du skal glæde dig :)

      Slet