8. okt. 2014

TILBAGE PÅ PLANETEN, JORDEN


Så tror jeg efterhånden, jeg er ved at være menneske igen og er tilbage på jordens overflade efter lige at have levet lidt i min egen verden siden fødslen.
Det går rigtig godt med Sigga, hun har ikke ledninger på over alt mere, og de regner med at hun må komme ind til os senere i dag. Dog er hun blevet lidt gul, så hun skal tjekkes for gulsot, og det får vi svar på senere i dag, om hun har fået. 
Med hensyn til moderen, så er hun også ved at finde sig til rette og vænne sig til den nye titel som mor. Det har været den vildeste oplevelse i mit liv, og jeg nyder det så meget. Det er så hyggeligt med sådan en bette en. 
Vi har været lidt sparsomme med besøg, da vi ikke vil stresse hverken hende eller os selv, og det har der heldigvis også været forståelse for fra familie og venner.
Hun har allerede fået rigtig fine gaver, som hun sikkert bliver rigtig glad for - moderen er ihvertfald glad for gaverne :) 

Igår var svigermor og jeg en tur i Babysam for at købe tøj til hende og amme-bh til mor her. Med den størrelse hun har, forsvinder hun i det, jeg har til hende, og der kom derfor en lille smule med hjem i str. 38 og str. 40. Udvalget er bestemt ikke stort til præmaturbørn, og det hele var MEGET lyserødt, så det blev til lidt fra både drenge og pigeafdelingen ;)
Og så fik jeg endelig en BH - forhelved det føles godt, at der nu er styr på brysterne! Jeg havde ikke købt en inden, da jeg jo ikke vidste, hvilken størrelse mine bryster ville få efter mælken var faldet til, så nu er der ikke bryster over alt længere og jeg føler mig også lidt mere som menneske igen - utrolig hvad en BH kan gøre! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar