ET HELT NYT BARN

Jeg synes efterhånden, jeg skylder min datter et positivt indlæg her på bloggen, so here it goes. Den sidste uge, har vi fået et helt andet barn - der er virkelig sket meget. Hun er nu efterhånden ovre sin mave-periode, hvor hun skreg utrøstelig i flere timer om dagen - en periode, der virkelig har været hård for hendes forældre. 

Vi startede for nogle dage siden putteritul, en ide jeg fik, fordi jeg ikke orkede at gå hende i søvn hver dag, og da det også er hårdt at bære rundt på hende i flere timer for at få hende til at sove, eftersom hun er blevet større. Det har været lidt svært at finde ud af, hvad der virker for hende. Til at starte med sad jeg med hende indtil hun blundede - det gør jeg ikke mere. Jeg synger en enkelt sang for hende, når hun skal sove, og mens jeg gør det, sidder hun hos mig - det skal være trygt og rart for hende at blive puttet, og så skal hun have nogle ritualer, som hun forbinder med at skulle sove. 

Når jeg har sunget en enkelt sang, putter jeg hende, herefter spytter hun sutten ud sådan cirka 50 gange, men er ikke ked, bliver hun ked, tager jeg hende op, trøster hende og så ned i sengen igen. Og det fungerer egentlig bedst sådan - det er en tålmodighedsprøve af dimensioner, men hun skriger ikke. 

Om dagen når hun skal puttes i barnevognen, får hun overtøj på og bliver puttet ud. Hun sover ikke, når jeg gør det, men der er ingen brok, og jeg skal kun ud og give hende sutten nogle gange. Hun forbinder simpelthen det med at få tøjet på og en sut stukket i munden med at skulle sove, og derfor tænkte jeg, at jeg blev nødt til at lave nogle faste rammer for hende om aftenen også, og da hun godt kan lide at blive puttet i barnevognen, uden at man skal gå hende i søvn først, prøvede jeg at gøre lidt ala det samme om aftenen, og det virker faktisk okay. 

Alt det her havde vi ikke kunnet gøre, hvis hun stadig døjede med ondt i maven. Heldigvis ser det ud til, at hun er ved at være ovre den periode, og det priser jeg mig virkelig lykkelig for. Jeg havde i den grad frygtet en forfærdelig jul, hvor vi overhovedet ikke kunne nyde den. Det er den første gang i fire år, jeg har fri henover julen, da jeg står i butik, når jeg ikke er på barsel, så jeg kunne slet ikke overskue, hvis julen skulle blive træls - indtil videre er der heldigvis gode udsigter. 

Jeg vil faktisk gå så langt som til at sige, at Sigga virkelig er blevet nem at have med at gøre. Hun sover altid en lur på 3-4 timer i løbet af formiddagen og så sover hun 1-2 timer om eftermiddagen og har de sidste 3 dage været putteklar omkring 19.30. Derudover brokker hun sig kun, hvis hun er sulten, taber sutten når hun sover eller der er noget, hun ikke gider. Så hele vores situation er på meget få dage vendt 180 grader.

Jeg har været en smule betænkelig ved at skrive dette indlæg, for er det ikke oftest sådan med børn, at ligesom man tror, at tingene fungerer, så ændrer det sig igen? Jeg håber virkelig, at det her er kommet for at blive, for så kan jeg virkelig begynde at nyde min barsel, og så kan det være, Mads og jeg kan begynde at sove sammen igen :-)