3. jul. 2014

DE SMÅ SYNGER


For snart et år siden faldt jeg over en bog i en genbrug, nemlig "De små synger", som jeg købte med mig hjem - det kunne jo være, jeg fik lyst til at synge for mit eget barn engang, når det blev aktuelt. 
Nu er det så altså aktuelt. Jeg er nemlig begyndt at synge for trunten - faktisk sker det flere gange i ugen, at jeg hiver den lille sangbog frem og synger lidt for hende. Jeg synes, det er helt vildt hyggeligt - især nu hvor hun sparker, så føler jeg ikke, det er så tosset at sidde og synge til maven, fordi man kan mærke, hun er derinde. I starten var det ret grænseoverskridende at ligge i sengen og synge for min mave - de første par gange gjorde jeg det også helst, når Mads ikke var hjemme. Jeg har så afgjort ikke nogen tone i livet, hvilket også er grunden til, at jeg synes, det var en anelse flovt i starten. Men nu falder det mig mere naturligt, og eftersom jeg har læst, at det er en rigtig god ide, at synge for sit barn mens det stadig ligger i maven, så er jeg egentlig ligeglad med, at jeg ikke helt rammer tonerne. Så længe baby er glad, er mor glad. 
Faktisk synger Mads også ind i mellem for hende, og det betyder egentlig ret meget, at han ikke bare synes, det er total åndssvagt og mærkeligt, men bare er med på den i stedet.
De to sange, som jeg har taget billeder af, er de to sange, jeg oftest synger for hende. Det er mine to yndlings især "solen er så rød mor", sang min mor ofte for mig, da jeg var lille, så den sang finder jeg helt automatisk tryghed i, da jeg kan huske, hvordan min mor sang den for mig, og det vil jeg gerne give videre til min egen datter. 

2 kommentarer:

  1. Hvor synes jeg det er dejligt, at man kan se sangbogen: de små synger stadig er i brug! for jeg husker den selv tydeligt fra min egen barndom, hvor min mor også sang: solen er så rød, mor

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er rigtig mange gode børnesange i, så synes den var oplagt :) Men ja, den har overlevet mange år efterhånden.

      Slet