21. aug. 2014

ANGULUS STØVLER


Se lige hvor de stråler! Ej, hvor er jeg glad for, at jeg købte disse istedet for en anden slags, jeg havde set hos Angulus. Endnu engang beviser dette, at ens første intuition oftest viser sig at være den rigtige. Jeg havde smidt mine gamle vinterstøvler ud, som efter at have overlevet to sæsoner, ikke nåede den til den tredje, og jeg manglede derfor et par nye.
Jeg havde bestemt mig for, at de denne gang skulle være flade (de gamle var med plateau), og så var det vildt vigtigt, at de både passede til kjole og jeans og så have en god bund, da de skal bruges på arbejde. Derfor valgte jeg egentlig ret hurtigt, at det skulle være et par fra Angulus, da de har rågummi bunder. Derforuden mestrer Angulus også at fange min stil med deres enkle og kvalitetsbevidste designs. Så da jeg så denne var jeg solgt. Og selvom jeg har holdt øje med deres forskellige modeller på hjemmesiden, så vendte tankerne hele tiden tilbage til denne, så jeg er glad for, at jeg nu har erhvervet mig dem. Det har været en lang beslutningsproces denne gang, da jeg gerne ville være helt sikker, men jeg er overbevist om, at jeg bliver rigtig glad for dem. 

2 kommentarer:

  1. Hvor har du købt dem henne? Jeg søger selv samme model men kan ikke umiddelbart finde dem på deres hjemmeside :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Har købt dem i en butik, der hedder Keiser :) De postede et billede af dem på deres Instagram profil den anden dag, så måske de snart dukker op på hjemmesiden :)

      Slet