24. aug. 2014

STATUS PÅ KREA-WEEKEND


Det har simpelthen været sådan en hyggelig weekend, hvor symaskinen ikke har stået stille ret længe ad gangen. Jeg har ikke syet, siden jeg gik i folkeskole, så det er ved at være mange år siden. Derfor har jeg startet med nogle forholdsvis nemme mønstre for lige at finde ud af det hele, og så har det nok heller ikke ligefrem været en ulempe, at min mor har stået på sidelinjen og har kunnet gribe ind, hvis jeg skulle have hjælp.
Mændende har jo været til Formel 1 i Belgien, så vi har haft alt tid i verden til at få lavet lidt uden at blive afbrudt. Igår aftes blev klokken 21, før vi fik aftensmad, fordi jeg liiiige skulle være færdig med noget sengetøj til trunten. Når først der er noget, som fanger mig, så glemmer jeg alt om tid og sted, og jeg glemmer også, at jeg er sulten, hehe.  
Weekenden har været ret produktiv fra min side, jeg har fået lavet et sæt sengetøj til trunten og så har jeg lavet to stofposer til puslebordet, hvoraf den ene skal bruges til cremer mm. og den anden til bleer. Derforuden har jeg fået lavet noget til en veninde til en barselsgave, som i ikke kan få at se, da jeg ved, at hun ind i mellem læser med herinde ;)
Jeg nåede også lige på det hængende hår at få nye mærkater hjem (de første jeg modtog, var leveret med en stavefejl). Mærkater gør, at det man laver ser lidt mere færdigt ud, synes jeg. 
I morges lavede jeg brunch til min mutti og jeg, hvilket var temmelig lækkert, hvis jeg selv skal sige. Det er nok også noget af det eneste 'mad', jeg synes, der er sjovt at lave - altså brunch. Mest af alt er det sjovt, fordi man kan anrette det på alle mulig forskellige måder, og det elsker jeg. Når maden ser præsentabel ud, så smager det i mit hoved også bedre ;)
I morgen meget tidligt kommer Mads hjem igen, og jeg glæder mig. Jeg er vandt til at se ham hver dag, og nu har jeg ikke set ham siden fredag og faktisk heller ikke rigtig snakket med ham, da han ikke rigtig har kunnet modtage mine beskeder. Det har været rart, at få et pusterum og mærke savnet, da jeg er overbevist om, at det er sundt at komme lidt væk fra hinanden. Men jeg vil nu også sige, at trunten og jeg glæder os til, at vi får ham hjem igen :)
Nu har jeg smidt mig i sengen, for jeg er helt radbrækket af at sidde så mange timer. Bækkenløsning og begyndende vand i kroppen er ikke ligefrem det fedeste, øv øv. Tæller dagene til barsel nu og endnu mere til termin - 18 arbejdsdage tilbage og 71 dage til hun gerne skulle komme! God søndag :)

7 kommentarer:

  1. Ej, hvor er det nogle super fine ting du har lavet til lille-pigen! :-)
    - Synes du er vildt inspirerende mht. til stil, så ville høre om jeg kan lokke dig til at lave et indlæg med vinterstøvler og vinterjakker?? Ved godt jeg er tidligt på den, men synes efterhånden vejret peger mod vinter ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, jeg er egentlig også ret godt tilfreds med mit første forsøg bag symaskinen ;)
      Jeg har allerede været i tænkeboks med lige netop dette som overordnet emne, så det kan du sagtens lokke mig til :)
      Kh.

      Slet
    2. Det lyder godt! Det vil jeg glæde mig til :-)

      Slet
  2. Tillykke med lillepigen!! Og hvor er det her fint. Kam du fortælle mig hvor du har bestilt mærkaterne??

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak skal du have :) Etiketterne er bestilt på Ikastetiket.dk :)

      Slet
    2. 1000 tak fordi du tager dig tid til at svare! Jeg er ny følger, men er allerede meget inspireret! Nu vil jeg selv i gang til min nr. 2, der kommer til verden om et par mdr.:)

      Slet
    3. Det lyder spændende - tillykke med det :)

      Slet